Tvist om ny radios domænenavn

En stråmand og en afblæst handel med et domænenavn er ingredienserne i en tvist, som involverer Radio 24syv, skriver Comon.dk.
MediaWatch

Domænenavnet Radio24syv.dk skulle egentlig bare have været 24syv.dk, hvis det stod til Berlingske Media.

Ifølge Comon.dk forsøgte koncernen op til offentliggørelsen af navnet på den nye radio at købe det korte domænenavn af designbureauet Kirk & Holm via en stråmand, der ifølge desingbureauet gav sig ud for at være et medlem af en dykkerklub, som ville købe det for 4.000 kr.

Men da navnet på Radio 24syv kort efter bliver kendt, annullerer designbureauet handlen. Det har fået stråmanden til at klage til Klagenævnet for Domænenavne, som dog ikke kan gå ind i sagen på grund af stråmandens aftale om videresalg til Berlingske Media, skriver Comon.dk, som gør opmærksom på, at Berlingske Media selv kan indlede en ny sag ved klagenævnet med henblik på at afgøre, hvilken part der har mest nytte af domænenavnet.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også