Claus Cancel morgenvært på 24syv

"Et sted mellem P1 og morgen-tv". Sådan lyder ambitionen for Radio 24syvs vigtige morgenflade, der får Claus Cancel som vært.

Tidligere chefredaktør på magasinet 'Aktiv Træning', Claus Cancel bliver vært for Radio 24syvs morgenprogram fra kl. 6 -9 og dermed spydspids i modspillet til P1's journalistiske flagskib 'P1 Morgen'. Det skriver radionyt.com.

Medvært bliver Sally Hamilton, der skal stå for tre gange nyhedsopdateringer hver time samt trafik og vejr. 

Radio 24syv vil om morgenen forsøge at ramme en tone, der ligger "mellem P1 og morgen-tv" - med interviews og kommentarer, morgenvækning af dagens aktuelle person, nyheder, trafik og vejr.

Claus Cancel har tidligere været eftermiddagsvært på P3 og siden arbejdet på Politiken, inden han kom til Aktiv Træning.

I weekendfladen kommer morgenradioen til at ligge fra kl. 7-10 og får Gertrud Højlund og Aydin Soei som værter.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også