DR jazzer ud med ny DAB-kanal

Med lanceringen af P8 Jazz er DR stort set i land med udrulningen af den nye digitale radiostrategi.
MediaWatch

Jazz is in the air, når DR går i luften med den fjerde i rækken af nye, værtsbårne digitale radiokanaler i år. P8 Jazz afløser den tidligere jukebox-kanal på nettet, DR Jazz, men vil som navnet siger, stadig specialiserer sig i jazz.

Blandt værterne er jazzmusikerne Chris Minh Doky og Kasper Tranberg, der får hver deres program, samt den garvede P2-vært Celine Haastrup og Niels Christian Cederberg, skriver DR i en pressemeddelelse

Den eneste nye vært, vil være Mikkel Rønnov, der sender det mere moderne ‘Jazzoom’, som skal være med til at starte weekenden og samtidigt gøre jazz mere folkelig.

Den gamle kending fra ‘Stardust’ på P2, Jens Jørn Gjedsted, vil inddrage jazzens historie med programmet 'Gjedsteds Jazz Safari'.

Med lanceringen af DR Jazz er DR's nye digitale radiobrands ved at være på plads - tilbage er nu "kun" lancering af DR Mama på DAB, der følger her i september.

- DSM

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også