DAB står i stampe

DR måler regelmæssigt, hvor stor en del af radiolytningen på DR's radiokanaler, der finder sted på de tre platforme: FM, DAB og internettet.

Per Fanefjord Laursen

DR måler regelmæssigt, hvor stor en del af radiolytningen på DR's radiokanaler, der finder sted på de tre platforme: FM, DAB og internettet.

Nye tal afslører imidlertid, at der - trods stor fokus på DAB i de senere år - næsten ikke er sket nogen udvikling for DAB-lytningen siden 2008. Analysen er udarbejdet af DR Medieforskning for radionyt.com og viser, at FM fortsat er den altovervejende, vigtigste platform, når der skal lyttes radio. Radiolytning på FM udgør omkring 90 procent af al radiolytning, mens DAB-lytningen ligger stort set uændret på godt 8 procent. I perioden har stadig flere anskaffet sig en DAB radio, der nu findes i godt 30 procent af husstandene.

Svagt stigende andel
I de seneste måneder er der dog sket en ganske svag stigning i DAB-lytningen. I første halvår har DAB's andel af radioforbruget vippet på ca. 8,5 procent - en pæn stigning fra omkring 7,5 procent i efteråret.

Stigningen kunne tilsyneladende tilskrives DR’s nye sats på at fylde mere originalt indhold i DAB-radioerne, som f.eks. den nye P6 Beat, men der synes ikke tale om nogen reel vækst - DAB’s andel i foråret 2009 var cirka på samme niveau som dette forår.

DAB siden 1995
Det er omkring ti år siden, at DR lancerede DAB for alvor. DR begyndte officielt at sende DAB radio i 2002, men havde før det i årevis udbudt digital radio.

Fra 1995 til 2002 sendte DR DAB som et teknisk forsøg og kun i København og Holstebro. Og frem til 2001 sendte man kun de samme kanaler som på FM og AM.

Kilde: Gallups PPM målinger, radionyt.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også