24syv får kun lille betydning

Med 24syv vil dansk taleradio kunne udvide sin share fra syv til ti procent mener en lektor i medievidenskab og en medieforsker.
MediaWatch

Når Radio 24syv til november begynder at sende, er det med forhåbningen om at få flere til at lytte til tale-radio.

Men der bliver næppe til de store ændringer, mener både medieforsker Klaus Kjøller og Per Jauert, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, skriver Lixen.

Per Jauert vurderer, at der er en begrænset lytterskare til taleradio i Danmark, og derfor vil den samlede share for både P1 og Radio 24syv blive op til 10 procent - mens P1 alene i dag har en share på seks, syv procent.

”Jeg vil nok ikke mene, at der bliver tale om en stor forøgelse. Måske op til 10 procent, som de så skal dele. Men hvordan fordelingsforholdet bliver, er svært at sige noget om,” siger Per Jauert.

At den nye radiokanal ikke kommer til at betyde det store, får opbakning fra Klaus Kjøller.

”Den får marginal betydning, for det er en meget lille niche, den henvender sig til. Jeg tror ikke engang, at de lyttere, der hører P1, føler, at der er behov for en ny kanal,” mener Klaus Kjøller.

Begge mener dog, at den nye radiokanal kan have en positiv betydning. Enten ved at gøre danskerne mere bevidste om taleradio, eller ved at P1 gennem konkurrence får en positiv udvikling.

- MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også