"Hvis vi får sendetilladelsen, så har vi den sag på plads meget hurtigt"

24syv får en ledelse bestående af en radiodirektør og en nyhedsdirektør. Begge udpeges af bestyrelsen og vil blive udpeget hurtigt, hvis 24syv får tildelt koncessionen i dag i Radio- og tv-nævnet, som alt tyder på.

24syv får en ledelse bestående af en radiodirektør og en nyhedsdirektør. Begge udpeges af bestyrelsen og vil blive udpeget hurtigt, hvis 24syv får tildelt koncessionen i dag i Radio- og tv-nævnet, som alt tyder på. Herefter går ledelsen i gang med at rekruttere resten af radioholdet - og at dømme efter forhåndsinteressen bliver det næppe et problem at tiltrække folk, fortæller bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen, Berlingske People. 

Hvis 24syv får koncessionen, hvornår flytter I ind hos PeopleGroup?

"Nu tager vi en ting af gangen. Først afventer vi Nævnets afgørelse. Dernæst trækker bestyrelsen i arbejdstøjet og får hurtigt truffet en række vigtige beslutninger om ansættelse af ledende medarbejdere, fysisk placering, opbygning af studier, m.v."

Hvornår regner I med at have en direktør på plads?

"Hvis vi får sendetilladelsen, så har vi den sag på plads meget hurtigt."

Hvor mange regner I med, at I skal rekruttere til radioen?

"Tallet ligger ikke endeligt fast- men antagelig omkring 30-40 medarbejdere. Dertil kommer så den del af produktionen, som vi køber eksternt."

Hvem skal stå for rekrutteringen?

"Bestyrelsen rekrutterer radiodirektør og nyhedschef. Øvrige medarbejdere ansættes af de to."

Hvilke stillinger bliver de sværeste at besætte, som du ser det umiddelbart?

"Vi har allerede henvendelser fra så mange interesserede, at jeg ikke tror, det bliver svært at besætte nogen af de faste stillinger."

Hvordan ser jeres tidsplan ud i grove træk?

"Der ligger en nøje tidsplan for arbejdet. Der er jo kort tid til at nå i mål. Der skal både udvikles yderligere på koncepterne, der skal indkøbes teknik og ansættes folk, og der skal skabes de rette partnerskaber med eksterne leverandører til en stor del af sendefladen, så der skal nok blive travlt. Til gengæld bliver det vanvittigt spændende at kunne søsætte et prioner-projekt som dette, hvis Nævnet giver os sendetilladelsen."

Vinderen af FM4-koncessionen offentliggøres i morgen, onsdag.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også