Fremtidens radiostrategi afgøres efter sommerferien

Efter FM4-udbuddet og DR's udrulning af nye DAB-radioer er på skinner, retter embedsmændene nu opmærksomheden mod, hvad der godt kan betegnes som ‘den store radioplan’. Der er lagt op til, at politikerne i 2011 skal træffe nogle skelsættende valg om radiomediet. Indenfor 4-5 måneder skal de sætte kursen for Danmarks langsigtede radiostrategi. Det får konsekvenser for store og små radiokanaler og lyttere.
Per Fanefjord Laursen

Efter FM4-udbuddet og DR's udrulning af nye DAB-radioer er på skinner, retter embedsmændene nu opmærksomheden mod, hvad der godt kan betegnes som ‘den store radioplan’.

Der er lagt op til, at politikerne i 2011 skal træffe nogle skelsættende valg om radiomediet. Indenfor 4-5 måneder skal de sætte kursen for Danmarks langsigtede radiostrategi. Det får konsekvenser for store og små radiokanaler og lyttere.

"Der arbejdes på sagen, og mit bud er, at politikerne står med tre færdige scenarier, de kan vælge imellem efter sommerferien, hvis de vil," siger afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet.

Klar retning og mål
Politikerne skal beslutte mellem tre scenarier, med tre forskellige tempi og retning. Det vedrører alle radiostationer på FM og på DAB radio; sidstnævnte digitale udvikling har i mange år været hæmmet af svigtende politisk retning og mål. Det skal være slut nu.

De tre løsninger er forfattet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, men arbejdet blev forsinket af FM4-processen og er kompliceret af, at radiobranchen og eksperter alle dage har været et krydsfelt af meninger - samtidig med at den teknologiske udvikling sker fra måned til måned.

Tre veje til radioudvikling
MediaWatch har allerede kendskab til udgangspunktet for de tre scenarier:

1. I ’Markedsscenariet’ er det planen at fortsætte med FM, droppe udbygningen af digital radio og lade udbud og efterspørgsel bestemme, om radio digitaliseres - og i givet fald hvordan.

2. I det DAB-ambitiøse scenario sætter staten fuldt tryk på og tvinger alle radiostationer til gradvis at flytte over på DAB - og på anden generation DAB+ - eller den tredje variant, DRM+. DAB+ er en nyere standard, der ’pakker’ data bedre, og derfor giver plads i DAB-mux'erne til mere end dobbelt så mange digitale kanaler.

3. I et tredje mellemscenario sker en varslet, etapevis flytning af kanaler fra FM til DAB eller DAB+, hvor DR flytter først. FM skal slukkes helt efter 2021.

Enighed om grundforudsætninger
For at overkomme uenighed og kompleksitet har Styrelsen formuleret en række generelle forudsætninger, der danner grundlag for scenarierne:

a) Set i en 10 års horisont giver dette ikke mening at slukke for FM. Ingen radiostationer ønsker det - heller ikke DR.

b) Lytterne forventer mange nye, unikke og attraktive kanaler, hvis de skal flytte lytning til DAB.

c) Den private radioindustri er økonomisk udfordret og kræver lavere sendeomkostninger på DAB - ligesom de kommercielle kanaler ønsker sig at betale lavere musik vederlag for radioer sendt på DAB.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også