EU siger god for 24syv

Så kan Berlingske People, der vil drive Radio 24syv på FM4-frekvenserne, godt begynde at finde mikrofonerne frem. Kulturminister Per Stig Møllers (K) radioprojekt er nu også blevet godkendt af EU-kommissionen ifølge MediaWatch oplysninger, der kommer fra kilder tæt på processen.

Så kan Berlingske People, der vil drive Radio 24syv på FM4-frekvenserne, godt begynde at finde mikrofonerne frem.

Kulturminister Per Stig Møllers (K) radioprojekt er nu også blevet godkendt af EU-kommissionen ifølge MediaWatch oplysninger, der kommer fra kilder tæt på processen.

EU-godkendelsen kommer relativt kort tid efter, at Radio og tv-nævnet sagde god for ansøgningen fra Radio 24syv - hvorefter det kun var EU eller et hurtigt regeringsskifte, der kunne forhindre radioen i at overtage sendetilladelsen fra DR per 1. november.

Om godkendelsen fra EU vil fremskynde den officielle tildeling af koncessionen, der er planlagt til at ske d. 5. april, når Radio- og tv-nævnet holder sit næste møde, vides endnu ikke. Koncessionen uddeles for en otte-årig periode.

Den nye landsdækkende public service radio er en del af sidste forårs medieforlig og resultatet af regeringens ønske om at bryde DR's monopol på radioområdet - som TV 2 skulle bryde DR-dominansen på tv.

I sommeren 2010 blev et hurtigtarbejdende radioudvalg nedsat for at skitsere den kommende radio - og ud af de opstillede tre scenarier fik news-talk-formatet størst opbakning fra politisk hold. 

I efterået meldte en række potentielle bydere fra mediebranchen sig på banen, men stort set lige så mange trak sig igen på grund af de stramme krav, der stilles til radioens indhold, opbygning og økonomi.

Kun Berlingske People A/S, der er Berlingske Medias og People Groups fælles radioselskab, stod tilbage som ansøger, da fristen for at deltage i skønhedskonkurrencen udløb d. 28. februar.

Læs mere om radioens svære vej til verden her.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også