Strid om DR's morgen-amen afgjort

Der bliver ingen Morgenandagt på FM-sendefladen, når P1 og P2 slås sammen til november. P2-programmet flyttes til P2 på DAB - og til DR2.
MediaWatch

Morgenandagt flytter ikke fra P2 til P1, når de to kanaler bliver lagt sammen på FM til november, skriver DR Kultur.

Spørgsmålet om, hvad der skulle ske med den daglige gudstjeneste, der er blevet sendt gennem næsten 80 år på DR og blev rykket fra P1 til P2 så sent som i 2001, var et af de mulige stridsspørgsmål, der dukkede op i kølvandet på medieforliget i sommer, hvor DR mistede P2.

Når Morgenandagt ikke flyttes tilbage til P1 skyldes det hensynet til P1's lyttermagnet, P1 Morgen. Derfor vil morgengudstjenesten i stedet kunne høres på P2 på DAB og på DR2.

”Sådan som tallene ligger i øjeblikket, må vi se i øjnene, at morgenandagten vil betyde en væsentlig svækkelse af tilslutningen til P1Morgen. Vi har vurderet, at det var for risikofyldt at gå ind og svække P1 med et tilbud, som mange vil være glade for, men som mange også vil vælge fra,” siger DR Danmarks direktør, Inger Bach, til DR Kultur.

Flytningen vækker som forudset kritik fra flere sider. Blandt andet er landsformanden i den kristne seer- og lytterforening KLF, Kirke & Medier, Lars Peter Melchiorsen, utilfreds. Foreningen har indsamlet mere end 14.000 underskrifter i protest mod Morgenandagts farvel til FM, og enkelte politiske partier stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt modellen matcher DR's public service forpligteleser, skriver Kristeligt Dagblad.

Ud over at flytte Morgenandagten har DR planer om at lancere en ny udgave af morgenandagten for unge. Denne andagt vil udelukkende blive sendt på nettet og på mobilen.

Foto: DR

-MS
- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også