Radio 24syv: 23 mio. årligt til musik

Musikken sluger nær ved en fjerdedel af det samlede budget for Danmarks nye taleradio - og udgør en langt større udgiftspost end nyhedsproduktionen.
Ole Nørskov

Koda- og Gramex-afgifter på mere end 15 mio. kr. plus værtslønninger og diverse udgifter til teknik betyder, at musikken sammenlagt sluger næsten én ud af fire kroner hos den kommende "taleradio" Radio 24syv.

I alt vil der årligt blive brugt mere end 23 mio. kr. på formidling af musik alt inklusive.

Til sammenligning vil nyheds- og aktualitetsredaktionen lægge beslag på cirka 16,3 mio. kr. årligt. Det svarer ifølge radioens bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, til cirka 30 fuldtidsstillinger.

Fate omkostninger undervurderet
Lisbeth Knudsen påpeger, at man i diskussionen om kanalens økonomi generelt har undervurderet de faste omkostninger, der er forbundet med at drive en radio.

"Mange har sagt: 100 mio. kr. hold da op, det er mange penge for en radio. Men udgifterne til husleje, administration, teknik og musik udgør jo en stor andel. Derfor er det svært at sammenligne økonomien i Radio 24syv med P1's økonomi," siger Lisbeth Knudsen.

Ud af de 98,1 mio. kr., Berlingske People forventer at få i indtægter i 2012, vil 5,5 mio. kr. gå til de daglige nyhedsudsendelser, 11,8 mio. kr. vil gå til 30 timers ugentlige aktualitetsprogrammer og 2,5 mio. kr. vil blive afsat til 55 minutters daglig debat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også