To af de største spillere i ræset om de 100 mio. public service-kroner til FM4-radioen, JP/Politikens Hus og Berlingske Media, har vidt forskellige tolkninger af, hvor stramme bånd udbuddet af FM4 pålægger ansøgerne.

JP/Politikens Hus har trukket sig, fordi "materialet på en række punkter er uforeneligt med vores opfattelse af den redaktionelle frihed" ifølge koncerndirektør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov. Men koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, ser ikke tilsvarende problemer og er fortsat med i ansøgerfeltet.

JP/Politikens Hus hæfter sig ved et svar, der er kommet fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, som omhandler, at en ansøger skal have forudgående godkendelse i Radio- og tv-nævnet, hvis man vil foretage ændringer i radioens ledelse, nøglepersoner og/eller underleverandører. Det er dog kun tilfældet, hvis "disse eller disses kompetencer" har været angivet i ansøgningen. Det mener Stig Ørskov ikke kan undgås, at man angiver, og det er en urimelig indblanding.

"For at få maksimumpoint for sin ansøgning, skal man angive det konkrete indhold, man vil bringe, og fortælle hvilke personkompetencer organisationen skal udstyres med. Begge dele skal godkendes af Radio- og tv-nævnet, hvis man vil lave ændringer," siger Stig Ørskov.

Men Lisbeth Knudsen mener, at en blåstempling hos Radio- og tv-nævnet kan undgås, hvis man ikke nævner navne på de konkrete personer i sin ansøgning.

"Vi har ikke tænkt os at nævne navne på ledende medarbejdere, som vi ikke har ansat endnu, i vores ansøgning. Jeg har forstået det sådan, at det, man som mindstemål skal nævne, er de kompetencer ansøgeren har i huset eller husene allerede. Dem har vi ikke noget problem med at nævne. Jeg synes, JP/Politikens Hus reagerer på noget, som er et frit valg. Man kan lade være med at nævne navne, hvis man ikke vil gøre rede for ændringer i Nævnet. Derfor er det en tynd begrundelse for at hoppe ud af udbuddet, og jeg beklager, at der ikke er en god og stærk konkurrent i JP/Politikens Hus nu," siger Lisbeth Knudsen, som i øvrigt deler kritikken af, at udbudsmaterialet er for detailstyret.

Men er det ikke en stor konkurrencefordel, hvis man kan nævne konkrete navne i sin ansøgning?

"Det kan være en vurdering, man tager. Man kan også vælge, at man vil bevare den redaktionelle frihed frem for at skulle spørge Nævnet ved ændringer, og at man derfor ikke nævner navne i ansøgningen. Det er urimeligt, hvis Kulturministeriet forlanger, at der skal nævnes konkrete navne på folk, som sidder i gode stillinger på et tidspunkt, hvor man ikke aner, om man får sendetilladelsen," siger Lisbeth Knudsen.

Hvis I også trækker jer, kan I så ikke tvinge nogle ændringer igennem i udbuddet, så det bliver mindre detailreguleret?

"Vi vælger ikke at trække os på den baggrund, for man kan undgå at skulle få godkendt ændringer," siger Lisbeth Knudsen.

Lisbeth Knudsens tolkning får dog ikke Stig Ørskov og JP/Politikens Hus til at vakle i beslutningen om at trække sig.

"Jeg kan konstatere, at der tydeligvis er forskel på de redaktionelle principper hos os og Berlingske," siger Stig Ørskov.

Spørgsmål og svar vedrørende FM4 fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.