Ida Ebbensgaard til P3

Fra tv til radio. Tidligere vært på DR2 udland skal være vært på et nyt eftermiddagsprogram med Tony Scott på P3.

Til marts er der premiere på et nyt journalistisk eftermiddagsprogram på P3, skriver radionyt.com.

Værter på satsningen bliver den tidligere DR2 Udland-vært, Ida Ebbensgaard, og P3's  Tony Scott.

Ifølge radionyt.com skulle hun ellers være begyndt på DR Nyheders Christiansborg-redaktion pr. 1. februar, men den plads får Jakob Vinde Larsen i stedet frem til sommer.

Det nye program kommer til at ligge fra kl. 15-18 og dermed er lidt af sløret altså løftet for, hvad der skal ske med P3's eftermiddagsflade, efter at 'Køter' og 'Den løse kanon' blev lukket i slutningen af 2010.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår