FM4-udbuddet begynder at minde om børnesangen om de ti små cyklister, der én for en ryger i svinget.

Det kan både skyldes, at den økonomiske udskrivning ved at skrue en ansøgning sammen er for stor, og at indholdet er lagt i spændetrøje, mener to iagttagere.

"Dilemmaet er, at hvis Kulturministeriet ønsker et bredt ansøgerfelt, må det slække på kravene til dokumentation og indholdsmæssig detaljeringsgrad. Men når ministeriet opstiller de krav, er det for at sikre sig kompetente ansøgere, fordi man uddeler op til 100 mio. skattekroner årligt," siger Christian Brejnholt, der er lektor på Journalisthøjskolen og tidligere har forudset, at ansøgerfeltet ville blive smalt, fordi udbuddet kræver et stort mandskab og dokumentationsarbejde. Også de skrappe indholdskrav lægger op til, at det kun er store medier, der søger, mener han..

Trøstepræmie til taberne
Fynske Medier og Information langer primært ud efter de stramme tøjler for det redaktionelle indhold, men Christian Brejnholt mener, at ansøgerfeltet kunne være udvidet, hvis Kulturministeriet havde været mere generøst.

"Når det gælder arkitektkonkurrencer, er der tilfælde, hvor de ansøgere som bliver nummer to eller tre får en klat penge for at have deltaget. Ellers får man kun de største foretagender til at søge, fordi de har råd til at sætte folk og ressourcer af til det," siger Christian Brejnholt.

Økonomiske tab er spillets regler
Den idé er Per Jauert (foto), lektor med speciale i radio ved Aarhus Universitet, dog ikke tilhænger af, selvom han ærgrer sig over de frafaldne ansøgere. Han mener, at frafaldet er udtryk for, at Kulturministeriet ønsker stor medbestemmelse.

"Det har også været kritikken fra min og andres side - mens Kulturministeriet siger, at man vil sikre sig, at man får det, man ønsker for pengene. Min vurdering er, at ministeriet er langt inde i maskinrummet, når man vil detail-fastlægge så meget, som burde ligge inden for den redaktionelle handlefrihed. Armen i armslængdeprincippet er blevet meget kort i årenes løb. Det kan man se på både den seneste medieaftale og public service-kontrakterne," siger Per Jauert.

Når detaljeringskravene ikke afskrækker et konsortium som JP/Politikens Hus og TV 2 eller Berlingske Media, skyldes det primært public service-kronerne.

"Detail-planlægningen er pisken, og de 100 millioner kroner er guleroden. Det giver en begrænset risiko med en så solid finansiering, så det vil nok ikke holde dem tilbage," siger Per Jauert.