FM4: Hver 5. programkrone afsat til indkøb

Den nye newstalk-radio på FM4 skal lægge hele 20 pct. af sit programbudget hos eksterne producenter - som dog inkluderer radioens moderkoncern.
Per Fanefjord Laursen

Den nye newstalk-radio skal afsætte mindst 20 procent af produktionsbudgettet til programmer, der købes i entreprise og indkøb fra eksterne producenter. Det vil sige, at radioen både skal søsætte programprojekter eksternt eller købe sig til allerede producerede programmer.

Det fremgår af høringsmaterialet for udbudet af koncessionen på FM4.

Udlægninskravet gælder alle programmer - dog undtaget nyhedsprogrammerne.

Moderkoncern kan levere
Det afgørende spørgsmål for ansøgerne er, om radioen, der bliver en selvstændig juridisk enhed, må købe programmer af sin ‘stifter’ - altså den virksomhed eller i den mediekoncern, der har vundet koncessionen.

Det må radioen ifølge MediaWatch oplysninger godt. Men det skal ske til markedspris, og den prissætning vil blive nøje overvåget af myndighederne. Det vil sige Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Udlægning fordoblet
Udlægningskravet er et af de oprindelige politiske ønsker til projektet. I FM4-udvalgets oplæg, der blev afleveret til kulturministeriet primo september, var en entrepriseandelen på ti procent. Den har politikerne så fordoblet.

Tankesættet er formenlig at få nogle af de 100 mio. licenskroner ud at arbejde hos andre mindre selskaber og selvstændige producenter og journalister.

Radioen skal imidlertid ikke sende store programprojekter i officielt udbud, oplyser Styrelsen for Bibliotek og Medier, da EU-reglerne om udbud gælder ikke programproduktion.

Foto: Freedigitalphotos.net

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også