Hvordan kan man tjene penge uden at tjene penge?

Spørgsmålet er relevant i forbindelse med udbudet af FM4.

Udbudsmaterialet er netop sendt i høring, og det første, der springer i øjnene, er de krumspring, embedsmændene har foretaget for på den ene side at give ejerne en fortjeneste på at drive radioen (det skulle efter sigende være et krav fra de store mediehuse) og på den anden side sikre, at man ikke få dage efter, vinderen er fundet, står med nye EU-sager om overkompensation i stil med de verserende sager mod TV 2.

Jeg gætter på - efter at have talt med en række nøglepersoner i branchen - at retssagerne kommer alligevel. Enhver profit på public service vil blive tolket som overkompensation - og så har vi balladen.

Derfor er profitten også i udbudsmaterialet anført som en forrentning af den investerede kapital. Spørgsmålet er så om 10 pct. forrentning i et mediemarked, hvor de fleste virksomheder har svært ved at nå så højt, er acceptabelt.

Men det er langt fra det eneste spørgsmål, man sidder tilbage med efter at have læst udbudsmaterialet igennem. Lad os lige hurtigt løbe bare et par af de væsentligste problemstillinger igennem:

Selvstændighed
I paragraf 8 hedder det, at "ansøger kan basere sin virksomhed på andre enheders formåen og ressourcer, herunder eksempelvis underleverandører eller enheder, der er helt eller delvist ejet af ejerkredsen."

Samtidig hedder det i paragraf 3, at kanalen skal have "en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion." Fortolkningen af formuleringer som disse vil være meget afgørende for, i hvor høj grad de store mediehuse vil være i stand til at udnytte stordriftsfordele. Det samme gælder formuleringerne om, hvordan underleverandører skal afregnes.

Andre platforme
En potentiel yderligere kilde til retssager og forbitrelse bliver radioens udbredelse til andre platforme - først og fremmest internettet. I udbudsmaterialet hedder det direkte, at radioen skal "udvikle en brugervenlig og dynamisk hjemmeside på internettet og i den forbindelse yderligere tjenester som fx. SMS-nyhedstjenester og lignende."

Så længe ingen ved, hvem der vinder udbudet holder alle sig naturligvis i skindet, men så snart udbudet er afgjort, vil vi få berettiget kritik af, at dagbladene (og Altinget m.fl.) nu får yderligere en statsfinansieret konkurrent på nettet.

Ejerskab
Udbudsmaterialet giver anledning til mange spørgsmål om ejerskab. Der er for eksempel anført, at det nye selskab gerne må udnytte det tekniske udstyr, den særlige sagkundskab, programarkiv m.m. til at drive en kommerciel forretning sideløbende - eventuelt i et særskilt selskab. Det kræver bare, at man afleverer detaljerede og særskilte regnskaber, hvoraf det tydeligt fremgår, hvad der er skidt og hvad der er kanel. Betyder det, at et stort mediehus med myriader af datterselskaber vil blive underlagt skrappe krav for afrapportering til Radio- og tv-nævnet  for samtlige koncernens selskaber - eller i hvert fald alle de selskaber, som i den ene eller anden grad samarbejder med radioen?

Udbudsmaterialet nævner i øvrigt intet om muligheden for cross promotion mellem eventuelle eksisterende medier i den vindende koncern og den nye radio.

Catch 22
En byder skal være et nyt selskab - en juridisk enhed - hvis eneste formål er at drive radioen. Samtidig skal byderen "redegøre for sine økonomiske og organisatoriske forhold, herunder for ledelsen, ansatte og ejerkredsen..."

Det lyder umiddelbart som en vanskelig opgave for et nyt selskab, som er oprettet med det ene formål at drive en endnu ikke eksisterende radiostation.

Endelig bliver det spændende at se, hvor stor betydning prisen får for, hvem der vinder udbudet. Ganske vist vægter størrelsen af det samlede tilbud i de otte år koncessionen vil løbe kun med 25 procent i skønhedskonkurrencen. Problemet er bare, at kravene til radioens programvirksomhed er så detaljeret formuleret i udbudet, at det kan blive svært at skelne mellem de indkomne forslag på dette parameter.

Foto: Freedigitalphotos.net