P3 på vej med afløser for 'Den løse kanon'

Huxi Bach og Karen Thisted ville gerne være fortsat som værter på P3's 'Den løse kanon', men fra årsskiftet lancerer P3 et nyt program, siger kanalchef Ole Mølgaard.
Tine Brødegaard Hansen

DR bekræfter nu officielt, at det populære P3-program 'Den løse kanon', der i gennemsnit trækker omkring 400.000 lyttere, lukker fra det nye år.

I halvandet år har værterne Huxi Bach og Karen Thisted skudt på alt og alle i løbet af programmets to timer hver eftermiddag.

Lukningen skyldes den løbende fornyelse og udvikling, der er et vilkår P3, fremgår det af et svar til Mediawatch fra kanalchef for P2, P3 og P4 Ole Mølgaard (foto).

"Den løse kanon med Huxi Bach og Karen Thisted ved mikrofonerne stopper på toppen, og slutter sig dermed til en perlerække af populære P3 programmer som: Tæskeholdet, Strax, Monkey Business og senest De Sorte Spejdere. P3 har en lang tradition for løbende at justere og udvikle programmerne på kanalen for hele tiden at sikre fornyelse og udvikling," siger Ole Mølgaard.

Han løfter samtidig sløret for, at der måske kommer et uprøvet talent til mikrofonen i afløseren for 'Den løse kanon'.

"Det er en del af kanalens dna at udfordre sig selv, og lade nye programmer og talenter prøve sig selv af hos lytterne. P3 arbejder i øjeblikket på et nyt program, som skal give lytterne en journalistisk fornyelse om eftermiddagen, hvor det er ambitionen at gå i dybden med dagsaktuelle emner på en overraskende måde," siger Ole Mølgaard.

Det har nærmest været et underholdningsprogram i sig selv at følge udmeldingerne om 'Den løse kanon'.

Nyheden slap ud ved, at Karen Thisteds veninde Suzanne Bjerrehus ærgrede sig over, at programmet lukker i sin klumme for Ekstra Bladet, skriver avisen.

Det ønskede DR ikke indledningsvist at bekræfte. Siden har Huxi Bach sagt op med den begrundelse, at der er opstået uenighed mellem ham og ledelsen om hans fremtidige rolle på P3

I dagens udgave af 'Den løse kanon' har Huxi Bach sagt, at både han og Karen Thisted ønskede at programmet skulle fortsætte, men at ledelsen ville noget andet.

'Den løse kanon' vandt 'Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon' for bedste radioværter med 23.000 stemmer i sidste måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også