Kulturministeriets embedsmænd bør uden de store problemer kunne formulere et udbud af FM4-koncessionen, som EU vil kunne acceptere inden for et par måneder. Det vurdere flere eksperter, som MeidaWatch har talt med.

Socialdemokraternes Mogens Jensen og andre har i kølvandet på regeringens radioplaner rejst tvivl om, hvorvidt og ikke mindst hvor hurtigt regeringens nye radioprojekt vil kunne glide gennem EU.

Tvivlen er berettiget, fordi regeringens nye radiomodel indebærer, at private radioselskaber vil konkurrere mod licenspenge, og en kommende koncessionsindehaver indebære et miks af licensmidler og privat mediedrift.

Lovlig statsstøtte
Lektor, Ph.d. og advokat Søren Sandfeld Jakobsen, Copenhagen Business School, vurderer imidlertid, at der er gode muligheder for, at modellen godkendes efter EU-retten.

"Der er tre betingelser, der skal være opfyldt, for at en medlemsstat lovligt kan give statsstøtte til udførelse af public service-opgaver: Opgaven skal ligge inden for definitionen af, hvad public service er, statsstøtten skal have et klart lovgrundlag og støtten må ikke forvride konkurrencen mere, end det kan opvejes af det samfundsmæssige behov for tjenesten. Problemerne ligger som regel i den tredje betingelse, men mit forsigtige gæt er, at den her, ligesom de to øvrige betingelser, vil være opfyldt. Kanalen vil jo tilføje – ikke reducere – konkurrencen på public service, og den negative effekt i forhold til det kommercielle radiomarked bliver formentlig beskeden," siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Medieprofessor Frands Mortensen, Århus Universitet, der er førende ekspert på EU og medier, er enig i Søren Sandfeld Jakobsens udlægning.

Tæt dialog
I Kulturministeriet er man godt klar over, at processen kræver et tæt samarbejde med EU Kommissionen.

”Vi har allerede påbegyndt en dialog med Kommissionen om den nye FM4-kanal, og vi vil løbende fortsætte denne dialog, efterhånden som vi kan blive mere præcise på kanalens konkrete udformning m.h.t. programkrav, udbudsvilkår, m.v. Dialogen vil både vedrøre substansen i forhold kanalen, men også de mere processuelle godkendelsesspørgsmål, som ikke kan siges at være afklarede på nuværende tidspunkt,” siger kontorchef Jesper Hermansen, Kulturministeriet.

Timingen af udbuddet, herunder en accept fra EU, spiller en cemtral rolle. Mogens Jensens kritik af projektet peger på at det kan tage op til 18 måneder for EU at behandle udbuddet som en statsstøttesag. Det betyder, at en eventuelt ny regering i 2011 vil kunne nå og stoppe projektet, inden koncessionen tildeles. I regeringspartiet, Venstre, er man ikke overraskende mere optimistiske. Medieordfører Ellen Trane Nørby forventer, at FM4 har en ny ejer til foråret 2011, og radioen kan sende i 3 kvartal 2011  - og nogenlunde samme tidshorisont ser Jesper Hermansen.

”En koncessionstildeling af FM4 til næste forår er formentlig ikke noget helt skævt bud med den viden, vi har i dag,” siger Jesper Hermansen.

Fra tre til 18 måneder
Den timing tør eksperterne ikke stå inde for, men de vil omvendt heller ikke udnævne EU til et problem, der forsinker processen væsentligt.

”Jeg forventer, at Danmark vil bede Kommissionen om en relativt hurtig behandling af åbenlyse politiske grunde, og at Kommissionen vil efterkomme ønsket. Præcis hvor lang tid det til tage, tør jeg dog ikke spå om,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.

En ordinær statsstøttesag, der notificeres til Kommissionen, skal afgøres inden to måneder efter, at anmeldelsen er komplet. Dvs. efter at medlemsstaten har forsynet Kommissionen med evt. supplerende materiale. I praksis omkring tre måneder, oplyser Frands Mortensen.

”Jeg vil mene, at det med lidt behændighed skulle være muligt at få ordningen godkendt inden for de to måneder,” siger Frands Mortensen.

Men de danske embedsmænd skal være sikre i deres sag. Hvis Kommissionen mener, at sagen ikke er klokkeklar, fordi der efter dens skøn findes elementer, der kan gøre statsstøtten uforenelig med traktat-bestemmelserne, skal Kommissionen åbne “den formelle undersøgelsesprocedure”. Her er tidsgrænsen 18 måneder, minder han om.

Klager kan blokere
Sagen rummer imidlertid også nogle ekstra aspekter  ifølge Frands Mortensen. I teorien kan processen tage en ny retning, hvis udbuddet skrues sådan sammen, at det kommer ind under de såkaldte ’Altmark-kriterier’ – det vil sige, at licensmidlerne til radioen betragtes om kompensation - ikke som statsstøtte.

”Danmark kunne spille højt spil og mene, at Altmark 1-4 er overholdt, og derfor vælge ikke at anmelde ordningen, fordi den da ikke er en statsstøtteordning, men en kompensation. Men det er aldrig før sket, at Kommissionen har godkendt overholdelse af Altmark 1-4, når det gælder radio og tv,” siger Frands Mortensen.

Søren Sandfeld Jakobsen tvivler på, at EU inddrager Altmarkt-betingelserne i denne sag, som vedrører Public service-broadcasting og statsstøtte.

Processen kan også skride, hvis der kommer en klage fra en privat aktør. Sker det, går Kommissionen til den formelle lange undersøgelsesprocedure. Klagerne kunne være SBS og MTG. SBS er stærkt engageret i radiomarkedet, lyder overvejelserne fra Frands Mortensen.

”Kommer det frem, at TV 2 får lov til at søge tilladelse, så tror jeg en klage fra Viasat er uundgåelig, da TV 2 er under redningsstøtte med tilhørende omstruktureringsstøtte,” siger Frands Mortensen.