Radiodays Europe starter i dag

I dag indledes den første Radiodays Europe konference i DGI Byen. 400 repræsentanter fra public service og kommerciel radio mødes for at diskutere radiofremtid.
MediaWatch

Som pendant til den danske Radiodays samler Radiodays Europe i dag og i morgen europæiske radiofolk til en konference om fremtidens radio,skriver Journalisten.dk.

»Visionen med at lave Radiodays Europe er den, at vi skal forsøge at skabe en fælles arena, hvor kommerciel radio og public service radio kan diskutere de fælles udfordringer, radio står over for i fremtiden. På flere end 30 sessions på halvandet døgn, skal man diskutere strategi, marked og indhold inden for alle aspekter af radio,« siger Radiodays Europe's projektleder, Christian Kjeldsen, til Journalisten.dk.

Deltagerne er redaktører og chefer fra de europæiske radiokanaler, og BBC’s radiodirektør Tim Davie åbner konferencen. Han vil tale om, hvordan radiostationerne skal forholde sig til bl.a. de sociale medier på internettet.

- SF
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også