BBC-direktør til Radiodays Europe

Programmet til den første Radiodays Europe, der finder sted i København til marts, er ved at tegne sig.

Radiofolk fra ind- og udland samles for første gang til Radiodays Euope i DGI Byen d. 18. og 19. marts og har bl.a. BBC's radiodirektør, Tim Davie, på programmet.

"Programmet dækker bredt. Der er fokus på redaktionel, teknologi og kommerciel udvikling. Man får et stærkt indblik i medieudviklingen og er en glimrende anledning til, at alle ledere inden for radio får et overblik over de aktuelle trends i et mangfoldigt europæisk medielandskab," fortæller chefredaktør for P3, P4 og Digital Radio Ole Mølgaard, der er DR’s repræsentant i bestyrelsen for Foreningen Radiodays Europe (han afløser Lars Grarup, efter denne sagde farvel til DR, red.), der står bag arrangementet.

Programmet byder på flere end 20 sessions på halvandet døgn. BBC’s radiodirektør Tim Davie og Radio NRJ Internationals topchef Christoph Montague giver deres bud på, hvordan fremtiden tegner sig for radiobranchen, der er seneste nyt om fremtiden for bilradion og bud på fremtidens radio på mobiltelefonen.

Radiodays Europe er en udløber af danske Radiodays og skal efter planen afholdes i København i 2010 og 2011, hvorefter arrangementet skal afvikles i en anden europæisk hovedstad. Sekretariatet ligger i DR Byen med Christian Kjeldsen som daglig leder.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også