Skæbnedag for Radio 100FM i morgen

Når politikerne mødes i morgen, kan det betyde liv eller død for Radio 100FM. De skal afgøre, om de vil efterkomme radiodirektørens ønske om et hurtigt udbud af sendetilladelsen.
MediaWatch

I morgen mødes de politiske partier for at diskutere et lynudbud af Radio 100 FM's sendetilladelse, skriver Berlingske Tidende.

De fleste kreditorer har givet Radio 100FM henstilling med regningerne til 31. august, Gramex dog lidt længere.

Men ifølge Radio 100 FM's direktør, Jim Receveur, hjælper det kun, hvis politikerne i morgen kan blive enige om, at rykke udbuddet af sendetilladelsen helt frem til i år.

Derudover skal kampen om sendetilladelsen ikke være bundet op på strenge krav til indhold og den dyre koncessionsafgift på ca. 23 millioner kroner årligt, hvis kommerciel radio skal have en chance, mener Jim Receveur. Derimod skal Radio 100 FM's erfaring med at drive radio komme dem til gode i en såkaldt 'skønhedskonkurrence'.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også