Voice-vært lancerer ny radio

En ny radiostation for voksne er lanceret i det Storkøbenhavnske og Nordsjællandske område.
Per Fanefjord Laursen

Trods trange tider for den nationale radioomsætning lanceres nu en ny lokal/regional radio.

Bag Radio Nord står Philip Lundsgaard, der er mangeårig DJ og Voice-medarbejder, men nu er vendt tilbage til der, hvor det hele startede, radio.

Radio Nord sender på 98,6 FM. Den frekvens har de sidste 15 år båret et Voice-signal, men har dog det seneste år været støttesender for NovaFM.

Radio Nord er uden værter med en målgruppe på voksne fra 25 år og op.

Det betyder, at playlisten er lagret med de største hits fra 1970, '80, '90'erne og i dag. Med artister som Thomas Helmig, Duffy, The Killers, Sanne, Lady Gaga, ABBA, Agnes, Britney Spears, Robbie Williams, George Michael, Michael Jackson, Madonna, Katy Perry og Medina.

Med på holdet bag Radio Nord er Philips Lundsgaards bror, Peter Lundsgaard, kendt fra Jubii, og Nicolai Laudrup, der mellem træningstimerne og fodboldkampene i Ølstykke vil servicere kunder.

- PFL
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu