Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den kommercielle radiobranche i Danmark har længe skreget på hjælp, men stemmebåndene er slidt ned i takt med, at pengekasserne er blevet drænet for midler. Hvis der ikke sker noget meget snart, risikerer staten i form af DR at være den eneste landsdækkende radioudbyder i Danmark.

SBS Radio fyrede for nylig halvdelen af staben, og Radio 100FM truer igen med lukning, efter at man sidste år i protest trak betalingen af sendeafgiften i langdrag.

Trods gentagne løfter fra politisk hold om at skaffe plads til flere kanaler, er der endnu intet sket.

»Vi har brug for et svar. Bare en eller anden form for svar, så vi ved, hvad vi skal forholde os til. Hvis svaret så er negativt, er vi nødt til at lukke,« konstaterer adm. direktør Jim Receveur, Radio 100FM.

Bekymret minister
Svaret kan kulturminister Carina Christensen (K) være med til at give, men hun vil ikke male sig op i et hjørne, allerede inden forhandlingerne med de andre partier begynder om kort tid.

Derfor har hun ikke lyst til offentligt at lægge sig fast på, om hun ønsker en replanlægning eller ej, men hun forsikrer, at hun vil bestræbe sig på at give den kommercielle radiobranche nyt liv.

»Jeg er dybt bekymret over situationen, og vi skal gå meget langt i medieforligskredsen for at give dem bedre muligheder og skabe bedre rammer. Det er vi nødt til.«

Branchen råber på svar - hvor længe skal den vente?

»Den skal vente, til jeg har noget klar, og det har jeg forhåbentlig snart.«

Hun henviser til, at DR's aftale om den fjerde radiokanal udløb i går og automatisk blev forlænget med yderligere tre måneder. Inden den periode er udløbet, skal der være fundet en løsning, lover hun.

»Uduelige politikere«
Det statsejede DR er med sine fire landsdækkende kanaler en hovedårsag til, at de kommercielle kanaler har det svært. DR's kanaler når ud til enhver afkrog i landet, mens de to kommercielle frekvenser når ud til henholdsvis 80 og 40 pct. Det er hovedårsagen til de højlydte krav om at gøre kvaliteten bedre med en replanlægning.

Stig Hartvig Nielsen, der driver Radionyt.com og har fulgt branchen i flere årtier, bruger grove ord om de politikere, der sidder med beslutningskraften. De har ageret amatøragtigt og helt til dumpekarakter, mener han.

»De har fuldstændig forsømt at leve op til deres løfter. De er uduelige på radio-området og kan slet ikke finde ud af noget som helst. Man skulle ellers tro, at en borgerlig regering var tilhænger af det private initiativ,« kritiserer han og opfordrer til at få den store replanlægning på plads hurtigst muligt.

»Det har været akut i lang tid. Fem-seks nye radiokanaler vil give markedet et løft i stedet for som nu, hvor man har halvanden forhutlet kanal.«

Kasper Krüger, adm. direktør for det lukkede Sky Radio, der forgæves prøvede kræfter med den femte radiokanal inden TV 2 Radio, mener også, at en replanlægning må komme på tale, hvis DR fortsat skal have sine fire kanaler.

»Uden replanlægning kan det ikke forsvares, at DR har fire kanaler. De bør afgive én, hvis det bare kører videre som nu. Det er fattigt, hvis DR foretrækker 80 pct. lytterandel i et monopolmarked frem for 50 pct. i et konkurrencemarked,« mener Sky-direktøren.

DR: Konkurrence på nyheder
Hos DR ønsker man til gengæld at bevare sine fire kanaler, og man vil kæmpe for at bevare P2-frekvenserne på DR-hænder. Ifølge mediedirektør Lars Grarup giver det ingen mening at investere et trecifret millionbeløb i en stor replanlægning på FM-nettet, som er en analog teknologi, når udviklingen går i den digitale retning med DAB-radio og så videre.

Lars Grarup foreslår i stedet at bruge pengene på en mindre replanlægning, så de to kommercielle landsdækkende kanaler får fuld dækning.

»Vi vil gerne have mere konkurrence på radio - især på nyheder, hvor der ikke findes nogen konkurrence i dag,« siger Lars Grarup.

Ifølge Stig Hartvig Nielsen vil det være alvorligt, hvis Radio 100FM trækker stikket, og han advarer imod at tro, at det er spil for galleriet.

Jim Receveur har en enkel løsning på problematikken:

»Kvaliteten skal være til det. Det nytter ikke, at vi som nu kun har 40 pct. Vi vil ligestilles med DR, så hvis der er tre landsdækkende public service-kanaler, skal der også være plads til tre kommercielle, og hvis der skal være fire DR-kanaler, skal der være plads til fire kommercielle.«

Jim Receveur mener ikke, at man skal lægge alverden i, at 70 pct. af radiolytterne tyr til DR, når de skal høre radio.

»DR har bedre lyttertal, men det er, fordi de har en bedre dækning. Der er flere steder i Danmark, hvor de kommercielle slår DR. Det har vi gjort flere gange i København.«