Fyringer kan løfte lyttertal hos Nova FM

Mediabureauer vil ikke afskrive SBS Radios kommercielle berettigelse trods den massive neddrosling i sidste uge.
Per Fanefjord Laursen

Den mest bemærkelsesværdige trend på radiomarkedet i uge 12 var den dramatiske nyhed om kraftige nedskæringer hos SBS Radio. Halvdelen af medarbejderne er fyret, og Radio City slukkes på FM den 27. marts. Tilbage står Nova FM, der kun har værter i morgenfladen. På Voice efterlades kun én vært.

Forventningerne til radiostationernes fremtid behøver dog ikke kun gå i en negativ retning, påpeger Broadcast Researcher Simone Krogh, der følger radio og tv området for Mediaedge:cia og Mediawatch.

"Det nye udgangspunkt med næsten nonstop musik kan gavne lyttertallene. Det så vi i TV 2 Radios tilfælde, der steg i share i den sidste tid, hvor kun playlister og nyheder satte rammen for programplanen. Dermed kan man med rimelighed forvente en mindre stigning hos Nova FM i den kommende tid. The Voice derimod ventes at miste nogle af sine faste lyttere, der nok vil savne stationens personlighed og særpræg."

Hun kan frygte, at The Voice bliver mere mainstream uden personligheder i fladen og dermed kan tabe den kontakt til de unge lyttere, den ellers har været kendt for.

Mediaedge:cia mener ikke, at SBS Radio på kort sigt skal frygte det store, når det gælder sit shareniveau, og kvaliteten for annoncørerne forventes ikke at være i fare.

Initiative Universal slutter op. Indtil det modsatte er bevist, har SBS Radios fortsat sin berettigelse.

"I kommerciel sammenhæng er der ikke grund til panik. Belært af erfaringer fra bl.a. TV 2’s mislykkede radioeventyr ved vi, at lyttertallene stiger, når musikken overtager fladen: TV 2 lukkede ned for studieprogrammer i uge 17 2008 og overgik til nonstop musik. Herefter sås en støt stigning i share og dækning; TV 2 Radio’s kommercielle share i de sidste to sendeuger var ca. 23 procent, hvilket ikke var set højere tidligere i radioens levetid," siger Broadcast Director Jacob Olsen.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også