DAB-radio på vej til bilerne

Der kommer lidt medvind til DAB, når biler fra Frankrig leveres til Danmark med indbygget digital radio.
MediaWatch

En ny fransk lov dikterer, at alle radioapparater fra 2013 skal være digitale. Frankrig har besluttet, at alle radiomodtagere, både i hjemmet og i bilen, skal være digitale, og det kommer også de danske bilejere til gode, der køber franske biler.

Loven stiller krav til, at alle biler, der er solgt i Frankrig efter 2013, skal være udstyret med den digitale radio.

Det interesserer DR, som skal drive den danske DAB-udvikling, for manglende modtagelse af DAB i biler er en af de grundliggende forhindringer for platformen.

"Vi kan med den franske beslutning regne med, at der kommer endnu flere spændende radiomodtagere også på det danske marked. Tre af de mest solgte biler i Danmark i 2008 var franske, og derfor kommer endnu flere danskere til at kunne nyde digital radio i bilen," siger formand for DAB Danmark Erik Henz Kjeldsen.

Man kunne formode, at installeringen af den nye DAB-radio vil ske hurtigere end forventet, da den nye lov allerede er trådt i kraft.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også