Michael Christiansen forsvarer P2

DR-formand Michael Christiansen mener, DR's P2 skal have forlænget sin tilladelse til at benytte FM4 frekvenserne.
Per Fanefjord Laursen

At fratage DR sendetilladelsen til P2 "vil være en alvorlig public service-forringelse på radioområdet", mener DR-formanden Michael Christiansen.

"Der er tale om den eneste landsdækkende kanal, som i dybden tager sig af klassisk musik og jazzmusik. Hvis man vil erstatte det med udenlandsk popmusik, så finder vi, at det er en meget alvorlig forringelse af public service-tilbuddet i Danmark," siger Michael Christiansen til Ritzau.

Han understreger, at han ikke ønsker at blande sig i partipolitik, men blot refererer bestyrelsens holdning.

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, advarer mod at fratage DR P2, mens Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, afventer udspil fra ministeren.

MediaWatch arbejder på en kommentar fra mediedirektør Lars Grarup, der før ikke har været afvisende over for et moderniseret udbud, med mere brede programbetingelser, hvor DR kunne byde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også