Ung radiosatsning er også public service

DRs radiosstrategi handler ikke om at udkonkurrere de kommercielle radioer, siger redaktør efter bekymring hos 100FM og SBS.
Per Fanefjord Laursen

På MediaWatch i tirsdags reagerede de kommercielle radioaktører kraftigt på en tidligere artikel om lanceringen af det nye digtale radiobrand 'P5000'. I et interview med redaktør for DR Medier, Børn og Unge, Bo Kousgaard, fremgik det, at radioens unge, frække profil skulle henvende sig til samme lyttere, som mest benytter 100FM - og især The Voice. Der var også kritik af kanalens indflydelse på DAB-udviklingen.

P5000 skal ganske rigtigt henvende sig til lyttere, der ikke føler sig hjemme hos P3, men sandheden er mere nuanceret end det.

Redaktøren forklarer overfor MediaWatch, at P5000 er lanceret af DR for at forsøge at nå helt unge radiolyttere, som DR ikke har kontakt til nu. Det er en del af DRs public service forpligtelse at man skal nå ud til alle danskere.

"DR har ikke et erklæret mål om at udkonkurrere nogen andre kanaler med P5000," understreger han.

P5000 er tænkt som et alternativ og supplement til de kommercielle radioer.

"Den skal opfattes som vort bud på at en kanal der får en bestemt del af unge-målgruppen til at høre radio fra DR: dem der synes P3 er for 'voksen' og som gerne vil have fest og farver, selv på en almindelig kedelig tirsdag," siger Bo Kousgaard.

DR har for nylig udført en brugertest af, hvorledes målgruppen 15-20 år tager imod kanalen, og den undersøgelse viser, at DR har ramt helt rigtigt mht musikprofilen, værterne, stemningen osv, oplyser han.

DR vil udvikle DAB
Tirsdagens artikel antydede samtidig, at P5000s skarpe, unge profil ville skræmme private radioer væk fra et øget engagement i DAB, som platformen ellers har brug for, og som politikerne ønsker.

Bo Kousgaard præciserer, at P5000 er en kanal, der skal være med til at stimulere markedet for DAB radio - side om side med de kommercielle stationer.

"Vi har hele tiden hilst de kommercielle velkommen i DAB, fordi vi tror på at flere alternativer gør det lettere at udvikle markedet. Alt vores erfaring viser at det er de mange valgmuligheder der skaber interesse for DAB, og det gælder selvsagt også for de unge."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også