P2 løste opgave til topkarakter

Radiomarkedet oplever mange små forandringer i styrkeforholdet, viser MediaWatch' årsstatus, der dog tager forbehold for radiomediets metodeskifte.
Per Fanefjord Laursen

Det danske radiomarked er, afhængig af temperament, præget stabilitet eller håbløst stillestående. Men der spores trods alt lidt bevægelse i lytterandelene fra halvår til halvår.

Først kan DR notere sig massiv dominans. Godt nok har P1 tabt lidt, men DR har til gengæld løst en vigtig opgave med P2.  Den landsdækkende P2, hvis koncession snart udløber, var blevet alt for eksklusiv, men kommet godt med efter et mere strømlinet flow har fået effekt.

Mindst lige så imponerende er, at P4 er i stand til at vokse sig endnu stærkere. I løbet af året var den i visse uger op og snuse til over 45 procent.

P3s programledelse kan nøjes med at skrive ”well done” i dagbogen.

I den kommercielle sektor spores enkelte ændringer. Det drejer sig ganske vist om relativ små tal, når kommercielle kanaler, der tiltrækker dem under 50 år, som her bedømmes blandt alle lytterne over 12+.

Nova FM er kommet til, men halvårstal afspejler ikke den reelle styrke, da radioen ikke har sendt hele perioden. Nova FM placerer sig i efteråret på fire-fem point. Det niveau er lidt lavere end TV 2 Radio.

Radio100 taber lidt lytning, måske til søsterkanalen RadioSoft, der denne december slår alle rekorder med en nettodækning, der er fordoblet.

Voice ligger stabilt men lavt, når man betragter markedet i 12+ år.

Fra tre til to kommercielle udbydere
Målt internt på den kommercielle scene kan hovedaktøren Det Danske Radiobureau, DDR, notere sig et ustabilt 2008; hvor man kom ind i årets første uge med en kommerciel share på 73 procent, der gennem året skred til nær de 60 procent.

I uge 37 blev TV 2 Radio til Nova FM under SBS Radio. Markedet ændrede sig, da det gik fra tre til to udbydere af nationale reklame.

Det styrkede SBS Radio lagde ud med en kommerciel share på næsten 36 point, der var over tre gange så høj som før. Nova FM-satsningen gik dog ud over Radio City, der ellers var forårets nye radiotiltag bare måneder forinden.

Nova FM indledte med en pæn kommerciel share på omkring 17 procent, men har siden været præget af svingninger fra 14-20 procent. Da SBS overtog TV2 Radio, gav man annoncørerne en share-garanti på 36 procent, hvilket stort set er leveret trods lidt nedgang de seneste december-uger.

DDR gik efter Nova FMs debut ned til en share omkring 60-67 procent, men har de seneste uger igen vundet kommercielle markedsandele godt hjulpet af RadioSoft, og ligger nu på et shareniveau der er sammenligneligt med starten af året.

Lytterandele blandt alle lyttere
                          2/2008 2/2007
P4                       42            37
P3                       20            21
Radio100FM       5              6
P1                         5              6
P2                         4              2
NovaFM               3              0
Voice                    2              2
RadioSoft            2              1

Afrundede lyttershares i 12 + år. 2 halvår 2008 vs. 2 halvår 2007.
Tallene skal bruges det vigtige forbehold, at lyttermålingerne gik fra dagbøger til PPM målinger den 1. januar.
Kilde: Gallup, DR., Mediaedge:cia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også