Radio Soft i voldsom lyttervækst

Radiomarkedet er præget af den velkendte stabilitet, bortset fra en blød popradio, der er på næsten eksplosiv vækstkurs.
Per Fanefjord Laursen

DRs styrke er uændret. 75,9 procent af al radiolytning foregik i uge 49 på en af DRs radioer, herunder to af de digitale tilbud på web og DAB, der har vundet flere lyttere i efteråret.

I den forgangne uge henledes markedets opmærksomhed dog på Radio 100FMs søsterkanal 'Radio Soft'. Radioen har for nylig udvidet sin distribution i Københavnsområdet og skiftede traditionen tro til nonstop julemusik den 24. november.

Resultatet har været en stærkt stigende nettodækning fra et niveau på omkring 500.000 til over 800.000. Væksten betyder, at Soft så småt bider Nova FM i haserne, hvis udviklingen fortsætter.

Udviklingen passer fint med 100FM-direktørens plan: at Radio 100FM og Radio Soft bliver de to mest aflyttede kommercielle radioer i 2009. Det opmuntrer sikkert også, at  P3 i uge 49 tiltrak 1.028.000 lyttere øst for Storebælt, mens Radio Soft og Radio 100FM tilsammen havde 1.129.000.

Nettodækning i uge 49
1. P4 - 3.027.000
2. P3 - 2.306.000
3. Radio 100FM - 1.295.000
4. NOVA fm - 1.191.000
5. Radio Soft - 821.000
6. The Voice - 738.000
7. P1 - 735.000
8. P2 - 391.000
9. DR Hit - 168.000
10. P4 Danmark - 151.000
Kilde: Gallups Radiometer, målt i 12+ år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også