Mange medieønsker til Carina Christensen

Carina Christensen har ikke nået at sætte sig til rette i stolen i Kulturministeriet, før repræsentanter fra mediebranchen lufter deres ideer til, hvad hun bør give sig i kast med.
MediaWatch

Ifølge business.dk strækker branchens forslag sig fra, at hun skal få gang i privatiseringen af TV 2, til at hun skal se på distributionsstøtten.

"Vi håber, den nye minister kan være med til at skabe vilkårene for et bæredygtigt TV 2," siger Merete Eldrup, adm. direktør på TV 2.

Søren Riis, adm. direktør for MetroXpress håber, at Carina Christensen vil se på distributionsstøtten:

"Jeg håber, hun i højere grad end sin forgænger vil se på, hvad de nye dagblade kan og gør i stedet for at hænge fast i gammel vanetænkning."

Jim Receveur, adm. direktør på Radio 100 FM mener, at ministeren er nødt til at se på replanlægning af FM-båndet.

"Forhåbentligt sker der allerede noget i denne uge, men det skulle være sket for to år siden," siger Jim Receveur.

Yderligere ønsker repræsentanter fra branchen, at Carina Christensen finder en ny formand for DR, samt se nærmere på afgifterne til Koda og Gramex.

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også