Ledigt direktørjob på landsdækkende radio

Ifølge MediaWatchs oplysninger søger SBS en selvstændig direktør for den nye landsdækkende radiokanal, der stadig går under flere arbejdstitler.

Per Fanefjord Laursen
Ifølge MediaWatchs oplysninger søger SBS en selvstændig direktør for den nye landsdækkende radiokanal, der stadig går under flere arbejdstitler.

Bedste bød lyder, at radioens navn bliver 'Radio Danmark'.

Der skal indsættes en separat ledelse til det nye aktieselskab, 'Radio A/S', som SBS ejer med 80 procent og TV 2 ejer med 20 procent.

Det nye selskab kan så købe nyhedsydelser og magasiner af TV 2, og salg, analyse, backoffice m.m af SBS Radio og dermed aflægge et selvstændigt regnskab. Det er på tale, ifølge Mediawatch-kilder, at oprette en selvstændig organisation, også med egen programledelse, uden tæt koordinering med Voice og Radio City.

På papiret synes den konstruktion at svække alle de vigtige stordriftsfordele, SBS Radio skulle vinde ved at annektere den landsdækkende radio. Umiddelbart virker det som om, at den ventede optimering af ressourcer og lavere omkostninger går i vasken med en parallel radiodrift.
SBS Radio direktør Eric Hansen vil ikke kommentere på disse oplysninger, som han kalder rygter.

Selv om den organisering overrasker markedet, udelukker den næppe, at radioselskabet i den praktiske hverdag vil fungere som én stærk enhed.

Forklaringen på SBS Radios konstruktioner skyldes sandsynligvis dannelse af Radio2 a/s og en passus i sendetilladelsen til TV 2 Radio A/S, der er overdraget uændret til SBS. Den lyder at "Nyhedsformidlingen skal varetages af en selvstændig nyhedsredaktion, der foretager udvælgelse, redigering med videre af nyheder."

Radio og tv-nævnet har ingen menig om, hvordan SBS internt organiserer sig i forhold sine øvrige radiokanaler, oplyses det. Når det gælder reklamesalg, er der intet krav om en selvstændig organisation, når blot der aflægges et selvstændigt regnskab for den femte radiokanal. Det er formentlig dér, at forklaringen ligger gemt.

Radio og tv-nævnet har ved godkendelsen af overdragelsen af sendetilladelsen til SBS ønsket at sikre, at SBS organisatorisk har ledelsen og ansvaret for udsendelserne, herunder nyhederne, der leveres fra TV 2.

MediaWatch-kilder vurderer, at SBS Radio vil ansætte ca. 25 personer yderligere, inklusive værter, til den nye radio; i tillæg til SBS Radios nuværende rundt regnet 50. Derfor flytter SBS Radio til større faciliteter, end hvad man har i Magstræde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også