Hvem løber med Radio-priserne?

PRIX RADIO - Danmarks Officielle Radio Priser uddeles lørdag den 27. september 2008 i forlængelse af fagkonferencen Radiodays i DR Byen.
MediaWatch

I løbet af de kommende par måneder, kan alle landets radiomedarbejdere indstille kandidater tilpriserne, der uddeles i en lang række kategorier.
 

"Man kan indstille lige så mange emner, man vil i de enkelte kategorier. Indstilling sker på specielle allerede udsendte formularer, hvor alle informationer skal udfyldes og alle krav til det indsendte materiale skal opfyldes. Ellers kommer nomineringen ikke i betragtning," fortæller Christian Kjeldsen, der er chef for Radiodays.

"Vi har valgt at lade kompetence fagjuryer uddele otte af priserne for at undgå nogen former for mistanke om snyd eller lignende. Vi arbejder med juryerne i disse dage, og jeg kan roligt sige, at vi taler ekstremt kompetente folk inden for de enkelte kategorier, og jeg vil ikke udelukke internationale islæt i visse juryer. Kun udsendelser, indslag, reklamer mv., der har været aktive i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008, kan indstilles," siger han.

Radiomedarbejderne i Danmark kan nominere i følgende kategorier:

Årets Radio Program

Programmet skal have været sendt mindst i tre måneder i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Nyheds- & Aktualitetsprogram

Der kan indstilles et aktualitets-, nyheds- (nyheder, sport mv.) eller magasinprogram (i bred forstand). Programmet/indslaget skal have været i luften i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Radio Satire

Her kan indstilles et fast satireindslag i en flade eller et decideret satireprogram, der har været i luften i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Morgenshow

Her kan indstilles et radioprogram, der har status som et morgenprogram/morgenshow og som har været sendt i mindst en tre måneders perioden i luften i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Radio Promotion

Her kan indstilles en promotion (promotion, event el.lign.) som er afviklet i samarbejde med en kunde/arrangør eller af radioen selv i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Promotion (for radioprogram)

Her kan indstilles et radiospot for en station, kanal eller udsendelse. Promotionen skal have været sendt i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets radioreklame

Her kan indstilles et reklamespot som er sendt i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Årets Innovationspris

Tildeles en person, gruppe eller radiostation der - bred forstand - har bidraget væsentligt til udviklingen af dansk radio i det forløbne år. Det kan være programmæssigt, promotionmæssigt, opstart af nye kanaler - kort sagt alt, der har med innovative tiltag at gøre.

Innovationen skal være foregået i perioden 1. oktober 2007 til og med 1. september 2008.

Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon samt Radiodays Hædersprisen

Publikumsprisen "Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon" indstilles og uddeles af Ekstra Bladets læsere. EB Chefredaktør Poul Madsen begrunder og uddeler prisen.

Radiodays Hædersprisen 2008 nomineres og uddeles af Ole Mølgaard, DR - Marianne Bugge, Radioerne - Lasse Roldkjær, SBS Radio - Kasten Lange, Talpa Radio og Kent Kordt, Radionet. Prisen begrundes og uddeles af sidste års prismodtager Leif Lønsmann, DR.

Sidste frist for indstillinger er den 1. september 2008 kl. 12.00 og indstillingerne offentliggøres umiddelbart herefter. Indstillingsskemaerne kan downloades fra www.radiodays.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også