P3 musikchef Lars Trillingsgaard oplyser til MediaWatch, at de fleste kunstnere producerer mere radiovenlige versioner, 'radio edits', som de tilbyder til radiostationerne. Ligesom de vælger de mest hitpotentielle, radiovenlige numre ud af et album, når de lancerer det. Det er en ret normal kutyme.

Særlige 'radio edits' af musiknumre har været en del af radio- og musikbranchen siden begyndelsen af 90erne. Fænomenet opstod tidligt i et noget andet radiomarked - det amerikanske - hvor man versionerer gode sange i stil og orkestrering, så de kan opnå mere air play på flere af de mangfoldige og forskelligt formaterede radiostationer i USA.

DR har benyttet radio edits siden start 90erne i kølvandet på, at radioområdet blev mere professionaliseret med kommerciel konkurrence. DR Radio transformerede sig en hel del - og med succes - i 90erne i forventning om stærk konkurrence. Med klarere forskel på de daværende tre kanaler, og med et P3 entydigt henvendt til de 15-35-årige.

Lars Trillingsgaard afviser påstande om, at kunstnere og pladeselskaber er tvunget til at levere særlige versioner for at komme på P3.

Men det er rigtigt, at P3 foretrækker numre og versioner af numre, hvor der ikke er lange introer, pauser og lange mellemspil. 8 ud af ti numre er radio edits. Stilhed og stilstand er ikke egnet, af hensyn til mediets beskaffenhed, kontra eksempelvis at sætte en CD på.

"Radio er jo et sekundært medie, når det gælder lyttesituationen. Der er lav opmærksomhed," siger han og minder om, at en af de mest spillede numre på P3 lige nu er med The Storm, som har en 61 sek. intro og varer 5 min - ikke just et flowradiovenligt nummer.

I et tilfælde har Lars Trillingsgaard forklaret Rasmus Nøhr, at hans nummer ville have flere chancer for air play i en radiovenlig version.

"Jeg sagde ikke, at han ikke ville blive spillet, men at P3 medarbejderne sandsynligvis ville tildele den mere air play, hvis den var uden en 30 sek. sax solo."

Han synes, at fortolkningen om, at kunstnernes udtryk krænkes er skudt fordi, når kunstnere og selskaberne selv producerer radioversioner og tilbyder dem til P3.

Når Socialdemokraternes Mogens Jensen svarer Mediawatch, er han ikke parat til at råbe vagt i gevær:

"Det er ikke rimeligt, at P3 stiller krav om en særlig version af en sang for at bringe den i P3. Det må og skal være kunstneren, der har den fulde kontrol over sit værk. Men selvfølgelig er det i orden at versionere en sang, som det jo også sker med film til tv, nettet og andre platforme. Beslutningen må være kunstneren og P3 må naturligvis ikke lægge pres på kunstneren. Her har P3 et særligt ansvar som offentlig public serviceinstitution."

Socialdemokraten undlader at tage stilling til en anden vinkel på emnet:

Betaler vi ikke netop licens, for at DR skal sikre at de kantede, ukommercielle og ikke radiovenlige numre spilles på radio?

"Vi spiller også det kantede, nye og usædvanlige. P3 sender f.eks mange timers live musik fra koncerter," siger Lars Trillingsgaard

Er det nødvendigt, at DR i den grad tækkes lytterne og er bange for at skræmme lytterne væk? Den strategi har de kommercielle aktører jo.

"Man kan sige, at vi redigerer radioens flow, vi vinkler indholdet, præcis som man gør på alt tv - hvordan vil et TVA indslag ikke se ud som det rene råbånd, uden redigering."