Klart sprog om DAB søges

DAB-organisation efterlyser politisk udmelding om DAB platformen og FM-afvikling, efter norske politikere taler klart sprog.
MediaWatch

De centrale aktører på radiomarkedet i Norge sætter fuld fokus på DAB Digital Radio. Man danner brancheforeningen Digital Radio Norge efter dansk model. Det sker efter, at den norske Kulturminister Trond Giske for nyligt meddelte, at Norge er klar til et øget fokus på udbygningen af digital radio, efter en succesfuld digitalisering af tv-nettet.

Det er de centrale aktører på det norske radiomarked, NRK, P4 samt Norkring, der etablerer Digitalradio Norge.

I Danmark er DAB fremdriften fra de forrige år gået lidt ned i gear. Politikerne aflyste i 2007 en planlagt auktion af DAB koncessioner, og de kommercielle aktører tabte helt den i forvejen spæde interesse. Med Leif Lønsmanns afgang fra radiodirektørjobbet synes begejstringen også at være aftaget i DR.

Sekretariatsleder Christian Kjeldsen fra brancheforeningen DAB Digital Radio Danmark glæder sig over at nordmændene sætter turbo på den digitale radioudvikling.

"Det viser mod og en udpræget sans for at tage såvel lyttermæssige som samfundsmæssige bæredygtige beslutninger blandt de norske mediepolitikere," siger han.

Han hæfter sig ved, at den norske kulturminister med sin melding klart tilkendegiver, at platformsdiskussionen endegyldigt er lagt død. Nu kan markedet gå i gang med at etablere basis for en afvikling af FM.

Kulturministeren i Norge har meddelt, at den dato er han klar med, når over halvdelen af de norske husstande har en digitalradio.

"En lignende afklaret holdning omkring den digitale radioudvikling i Danmark var i den grad ønskværdig," siger Christian Kjeldsen.

Svenskerne er klar med deres sidste rapport omkring fremtidens radio - den lander den 26. juni 2008.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også