Salgsrygter afvises af Talpa Radio-direktør

Alle indikationer peger på, at ejeren af Talpa Radio Danmark vil af med projektet, men det giver ikke mening lige nu, siger Jim Receveur.
MediaWatch
Alle indikationer peger på, at ejeren af Talpa Radio Danmark vil af med projektet, men det giver ikke mening lige nu, siger Jim Receveur.

Kilder med god indsigt i radioområdet siger til MediaWatch, at alle indikationer tyder på, at ejeren John de Mol ønsker at sælge Talpa Radio i Danmark - som damage control.

Indikationerne er disse:

Radio100 FM skylder sine hollandske ejere knap 250 mio. efter 4½ års minusdrift. For resten af koncessionen skal der betales tre gange 22 mio. Det er svært at få øje på de drastiske forbedringer, der vender situationen.

Radio100 kan ikke lave et "Sky Radio-nummer" og forlade landet, fordi forpligtelsen er indgået med det hollandske selskab. John de Mol har efterhånden få radioaktiviteter i hjemlandet. Radio100 er endvidere nødt til at flytte ud af sine nuværende lokaler om 18 måneder, fordi lejekontakten udløber. Og en flytning er kostbar.

Dertil kommer så, at det er skidt timing, at Radio100 FM står til at tabe share, i takt med at SBS Radio samlet ventes at stå meget stærkere med annektering af TV 2 Radio.

"Alt er vel til salg for en pris, men så vidt jeg er orienteret, er Talpa Radio i Danmark ikke til salg." siger direktør Jim Receveur.

Han kan heller ikke se logikken i, at ejeren John de Mol skulle vælge at afhænde den danske organisation nu.

"Der er ikke meget mening i at sælge den danske operation nu. Det kunne måske give mening, hvis vi stod til at nå breakeven eller overskud, men det gør vi ikke i år eller de kommende år".

Den nederlandske mediemogul bag Radio 100FM lagde for nogle måneder op til at øge sin investering på det danske marked. Han har givet ok til at Radio100 skal søge at nå en penetration på 70 procent i år - mod ca. 50 procent nu - ved at søge lokale sendetilladelser.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også