Radio Trend: Regionalradio dominerer kommerciel sektor

TV 2 Radio bidrager ikke til et reelt pres på DR, men trynes også af de kommercielle konkurrenter som Radio100 FM.
Per Fanefjord Laursen

Ét af TV 2 Radios nøgleproblemer udstilles i sidste uges lyttertal fra Gallups Radio-Meter, der afslører, at radioen ikke, som påkrævet, er stand til at sætte sig på broderparten af de få annoncekroner, der trods alt tilfalder kommerciel radio anno 2008.

Kun 100-150 mio. kroner går til nationale kampagner, og der er mange stærke aktører, der vil have en bid.

Sidste uges kommercielle shares, målt i 12-50 år, viser, at den stærke aktør er samarbejdet af regionale radioer, samlet i Det Danske Radiobureau, DDR, der også tiltrækker nationale annoncer.

Talpa Radio er den enkeltaktør, der med sine to brands sidder på det kommercielle potentiale.
Det fører dog ikke til en overskudsforretning i koncessionsperioden for Talpa Radio, ifølge direktør Jim Receveur.

TV 2 Radios kommercielle share er kun dobbelt så stor som Talpa Radios baby - Radio100 Soft.

Med en passende dominerede share på f.eks 35-45 procent kunne TV 2 Radio i teorien tiltrække i nabolaget af 50-70 mio., hvilket ville kaste et andet lys på projektet.

De kommercielle shares fordeler sig således i uge 16:

DDR - 35,2 %
Radio100 FM - 27,3 %
TV 2 Radio - 14,2 %
Radio100 Soft - 7,7 %
Andre - 6,6 %
Voice - 6,4 %
Radio City - 2,6 %

Kilde: Gallups Radiometer, 12-50 år. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også