Radiooptimisme trods TV 2 Radio skuffelse

Radio har en positiv nettoscore på to procent, når annoncørernes vurderer, hvilke medier der har vundet og tabt betydning.
MediaWatch

Radio har en positiv nettoscore på to procent, når annoncørernes vurderer, hvilke medier der har vundet og tabt betydning.


Den moderate optimisme lever på trods af, at annoncørernes positive forventninger til TV 2 Radio i 2007 ikke blev indfriet

Sådan lyder en af mediadirektør for Gallup, Morten Kromann-Larsens konklusioner for annoncemarkedet, baseret på analysen Trends 2008.

Annoncørernes forbehold er ikke lyttertal. De siger til Gallup, at de ikke vælger radio som medie, fordi:
37 procent angiver, at de mener radioens målgruppe er forkert i forhold til deres produkt.
14 procent at radiospots er for dyre at producere til en ordentlig kvalitet.

Hvis kendskabet øges til det nye dokumentationssystem for radiomåling (PPM), der er på linie med tv-målingerne, kan radiomediets betydning for annoncørerne stige.

30 procent af annoncørerne kender i dag til radiomålesystemet. Efter at være blevet oplyst om det, siger 22 procent, at de overvejer at øge annonceringen i radiomediet, mens 46 procent muligvis vil øge deres budgetter til radioannoncering pga. systemet.

Selv om et kendskab på 30 procent hos annoncørerne kan siges at være ganske pænt, når PPM-systemet blev lanceret for blot 16 dage siden, ligger der en stor kommunikationsopgave over for annoncørerne for at øge kendskabet yderligere.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også