Bureau: Ingen nye penge til radio

Fortolkning af nye lyttertal: Annoncemarkedet har fået en kommerciel aktør med P3s styrke.
MediaWatch

Fortolkning af nye lyttertal: Annoncemarkedet har fået en kommerciel aktør med P3s styrke.

Analysechef hos Talpa Radio og Det Danske Radiobureau, Karsten Lange, er meget tilfreds med, at markedet den 1. januar fik mere præcise målinger af radiolytningen i Danmark.

"De nye lyttertal viser, at kommerciel radio har en meget højere dækning end hidtil antaget," siger han.

Hos DDR noterer man sig med særlig interesse, at Det Danske Radiobureau havde en dækning på 71 % i målgruppen 19-50 år, mens P3 havde en dækning på 63 % i de første syv dage med nye data.


I samme periode og målgruppe havde Det Danske Radiobureau en share på 32 % i forhold til 27 % for P3.

"Det har længe været et ønske fra markedet om, at kunne købe reklamer på én station, der er mindst lige så stor som P3. De nye tal viser, at det nu er muligt - og endda med en del oveni," lyder fortolkningen fra DDR, der ikke er én radiostation, men et netværk af radioer.

Mediacoms TV Director, Finn Kristensen, er meget tilfreds med den nye målemetode og ser frem til at følge udviklingen af de nye tal. Han har også noteret sig, at visse kommercielle udbydere står noget stærkere på nettodækning.

"Men det er lige tidligt nok efter godt en uge at konkludere noget. Tallene svinger dag for dag. Så der sker ikke nye budgetfordelinger til fordel for radio på den baggrund. Lad os tales ved om en måned," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også