Nyhedspodcasten har vundet indpas i danskernes hverdag

Podcasts - ikke mindst nyhedspodcasts - er blandt de tendenser, der i allerhøjeste grad har præget mediebilledet i 2022. Det har Berlingske i en artikel gjort status på, hvor Thomas Buch-Andersen, der er vært på TV 2’s nye daglige podcast ”Dato” og tidligere chef for DR P1, samt medierådgiver Keld Reinicke giver deres bud på, hvorfor nyhedsformidlingen på lyd har vundet indpas i danskernes hverdag.
DR’s ”Genstart”, som er Danmarks største nyhedspodcast, blev i uge 46 downloadet eller streamet 806.000 gange ifølge Podcastindexet, og i samme uge lød tallene for Euroinvestors populære ”Millionærklubben”, Politikens ”Du lytter til Politiken” og Berlingskes ”Pilestræde” på 232.000, 147.000 og 43.000 - altså samlet over én million - noterer avisen.
”Når så mange medier i øjeblikket satser på nyhedspodcast, skyldes det, at det er et medie, som er umiddelbart let tilgængeligt,” siger Thomas Buch-Andersen til Berlingske og tilføjer, at også virksomheder og interesseorganisationer har kastet sig over mediet.
Ifølge Keld Reinicke handler det også om, at mediet særligt matcher folk under 45 år, som er opvokset med mobilen og høretelefoner, som altid lytter til noget, mens de er på farten.
Relaterede artikler:
Ny "lytterobot" genkender musik i DR-programmer
For abonnenter