Martin Brandt Larsens pegefinger løber ned over et stort ark papir med en tidslinje, han selv har udarbejdet over hele forløbet omkring Radio Loud fra start til slut for at kunne hitte rede i, hvad der er sket hvornår på en efterhånden lang og heftig færd for både ham og den unge dab-kanal.

I sommeren 2018 blev de første tanker til en ny digital radiokanal født på hans kontor i Svendborg Vest, hvor han sidder som adm. direktør på den kommercielle lokalradiostation Radio Diablo. Tre og snart et halvt år senere har han med en lang række mellemregninger været med til at sende Radio Loud i luften og er trådt ud af projektet igen - en rejse, han selv kalder "helt vild".

Især kritikken og den modstand, kanalen og dens stiftere blev mødt med, allerede inden Loud gik i luften, var ifølge Martin Brandt Larsen vild og overrumplende - og i sidste ende fatal for Radio Diablos andel i projektet. Den del vender vi tilbage til.

Men i kanalens spæde start gav kritikken ham et energiboost til at fortsætte og vise dem, at en flok lokalradiostationer godt kan starte en ny, landsdækkende radio og gøre det godt.

"Virkeligheden er, at vi skabte kanalen i et klima, hvor der dybest set var nogen, der mente, sendtilladelsen skulle tages fra os. Der var nogen, der ønskede, vi kapitulerede under presset. Men det, det gav mig, var en enorm energi og kampgejst til at sige, nu skal vi satme bare derudad. Ryggen mod muren og en retssag over hovedet, men vi skal af sted," siger han og henviser til, at Peoplegroup Five, der var selskabet bag Radio24syv, i efteråret 2019 varslede et søgsmål mod Radio- og tv-nævnet for udvælgelsen af Loud som vinder af udbuddet af den nye dab-kanal.

Søgsmålet blev dog droppet, da Borgerretsfonden, som havde varslet økonomisk støtte til søgsmålet, valgte at trække sin støtte tilbage.

"Det er da dybt urimeligt"

Martin Brandts energi på idéen begynder egentlig et helt andet sted. Grundstenen til det, der endte med at blive ungeradioen Loud, blev lagt i sommeren 2018, da det seneste medieforlig landende i 28. juni. Der var et afsnit om en ny dab-kanal - som fik Martin Brandt Larsen til at reagere.

"Der udbydes en ny digital radiokanal til formidling af kultur (...) med et årligt offentligt tilskud på 30 mio. kr. (...) Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet," stod der i aftalen, som var indtgået af den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Svendborg bliver kaldt Fyns kulturhovedstad, så det ville være et oplagt hjem for en kulturradio, tænkte Martin Brandt Larsen, som besluttede at række ud til en partnerkreds af andre lokalradiostationer, som kunne gå sammen om en ansøgning.

Men knap et år efter blev udbuddet lavet om. Nye politiske krav fik Radio24syv til at trække sig som genansøger til FM4-frekvensen, som taleradioen havde sendt på i otte år. Det ramaskrig, det medførte, endte med, at udbuddet af den oprindelige digitale kulturkanal blev ændret til en større dab-kanal, som ikke længere skulle have hovedsæde vest for Storebælt.

Det var en redningskrans til Radio24syv, mente mange, herunder Martin Brandt Larsen, som alligevel valgte at tage til et informationsmøde om den nye dab-kanal i Slots- og Kulturstyrelsen i København i august 2019. Her stødte han ind i Ole Mølgaard, tidligere radiochef i DR, og en anden mand, han ikke husker navnet på i dag. På en trappe uden for styrelsen talte de ifølge Martin Brandt Larsen om, at det nye dab-udbud var noget svineri.

"Skulle vi bare lade være med at italesætte det, skulle vi bare ignorere, at mediepolitik bliver lavet på den måde, og at udbuddet var skræddersyet én vinder? Det er da dybt urimeligt. De stjæler jo den kulturkanal, som vi ville have budt på. Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis det ikke fik et skud. Dagen efter ringede jeg til Ole Mølgaard, og så besluttede vi at udfordre det," siger han.

Efterfølgende gik det stærkt. En ejerkreds af fem lokalradiostationer blev samlet, et selskab blev stiftet, en ung målgruppe etableret, en ansøgning på 800 sider udarbejdet og afleveret i september 2019 - og en måned senere valgte Radio- og tv-nævnet at tildele sendetilladelsen til Kulturradio Danmark, selskabet bag Radio Loud, frem for til Peoplegroup Five og Radio24syv.

For Martin Brandt Larsen var intentionerne med Loud klare. Med afsæt i den nye dab-kanal skulle Loud forsøge at knække koden til at fange unges interesse i kvalitetsindhold og løse et samfundsmæssigt og demokratisk problem, der længe havde optaget og naget ham.

"Det er ligemeget, om vi laver traditionelt tv, radio eller hvad vi gør, for vi mangler at knække koden til, hvad der virkelig tænder den der unge gruppe. Vi ved det først, når der er en eller anden youtuber eller instagrammer, der har tilpas mange følgere - så vågner vi op i vores gamle traditionelle medie og siger, "hvad fanden er det der foregår derovre." Der er ikke nogen, der følger det undervejs, for det ligger gemt et sted bagved, der er nogle algoritmer der bestemmer, hvad der sker og nogle adfærdsmønstre, vi ikke kan se," siger han.

"Det interessante er at sige, kan man prøve at skabe det og være med til at bygge det, i stedet for at det sker uden for vores kontrol. Hele kernetanken med Loud var, lad os prøve at lave det indhold, som gør, at vi kan skabe en platform til at få de unge til at bruge danskproduceret kvalitetsindhold, som er lavet ud fra nogle presseetiske standarder osv," siger han.

Mangel på lederkræfter

Kort tid efter første sendedag i april 2020 kom den første historie om, at radioens lyttertal var så lave, at de ikke var målbare for Kantar Gallup, som registrerede lytningen med et 0. Kritikken af den lave lytning tog til fra flere kanter, også politisk, hvor daværende kulturminister Joy Mogensen (S) blev indkaldt til et samråd, hvor også kvaliteten af kanalens programmer og en række andre kritikpunkter blev fremhævet, og som Martin Larsen efterfølgende svarede på.

Den negative omtale af Loud var måske gratis markedsføring - men af en art, der spændte ben for kanalens muligheder for at nå målgruppen, mener Martin Brandt Larsen. Det gavnede heller ikke kanalen at starte op midt i en pandemi, lyder det.

"Der har været rigtig meget støj, og det er lidt ærgerligt at se tilbage på, for vi kunne godt være nået meget videre og et helt andet sted, hvis ikke de to faktorer, der fyldte enormt meget – corona og den der vedvarende kritik – havde været der," lyder det.

Samtidig skulle han selv og resten af bestyrelsen have gjort én ting anderledes, som kunne have gjort livet lettere for Loud i den første tid, har han efterfølgende erkendt.

"Jeg praktiserer ikke så gerne bagklogskab, men det eneste, jeg faktisk er rigtig ked af, er, at vi ikke ansatte flere mennesker på et tidligere tidspunkt. At vi ikke havde en endnu stærkere ledelse fra start, for i virkeligheden var der ledelsesopgaver, som vi (bestyrelsen, red.) blev tvunget til at gå ind i og forholde os til, som i virkeligheden kunne have været løst ved at have flere ledere. Også i forhold til at få skabt redaktioner og programproduktion og få tingene i gang - der kunne vi i virkeligheden have været lidt hurtigere på den," siger han og forklarer, at bevidstheden om, at kanalen blev drevet af offentlige midler, var medvirkende til, at ledelsen blev for smal.

"Jo mere, man bruger på at bygge en tung administration og stor organisation, jo mere flytter fokus sig væk fra at det, vi gerne vil give tilbage til danskerne. Opgaven var at lave indhold – og det ville vi gerne gøre med så simpel en organisation som muligt. Men den kunne vi godt have gjort større fra start," siger han og tilføjer, at kritikken af radioen samtidig vanskeliggjorde rekruttering på flere niveauer i organisationen.

"Virkeligheden er igen, at vi i etablerings- og opbygningsfasen havde truslen om en retssag over hovedet, og det gjorde rekruttering til en rigtig svær øvelse. Vi ville rigtig gerne have haft nogen ind, der var rigtig dygtige i forvejen og havde mange års erfaring, men der er mange, der har takket nej, for man ikke havde lyst til at træde ind i den der skyttegravskrig, der foregik," siger han.

"Skyttegravskrig" er et ord, som Martin Brandt Larsen flere gange vender tilbage til. Krigen mellem Loud på den ene side og det, som Martin Brandt Larsen opfatter som en hård kerne af tidligere Radio24syv-fans på den anden side, som ønskede Loud død for at have frarøvet Radio24syv muligheden for at fortsætte.

Ifølge Martin Brandt Larsen var den evige beskydning med til at dræbe den pionerånd, som havde indfundet sig omkring Loud-projektet i begyndelsen.

"Den pionerånd, som jeg tror skal gennemsyre nye medier, den tror jeg ikke vi har været dygtige nok til at få skabt, eller det er ikke lykkedes at få det til at vokse i den organisation. En del af svaret på det er nok også desværre, at hvis du er under vedvarende beskydning, så bliver energien brugt på at passe på hinanden som kolleger, som et team," siger han.

"Det bliver lidt som at ligge i en skyttegrav og være under konstant beskydning. Men det arbejde, du skal lave, foregår alle mulige steder ude i marken, men du får ikke lov til at komme derud, for hver gang nogen rejser sig, bliver de beskudt. Bliver det en dårlig undskyldning - det gør det måske, men det er sgu det, jeg sidder tilbage med. Hvis man skyder hele tiden og længe nok, er der til sidst ikke nogen, der tør rejse sig," siger han.

Et vigtigt opkald

Mens skyttegravskrigen stadig pågik, fik Martin Larsen en sommerdag i 2020 et opkald fra uventet kant. Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media, Radio24syvs tidligere hovedejer, var i røret.

"Krab ringede og sagde, at han havde behov for at sige, at al den støj og larm og negativitet, der er omkring Loud, er ikke noget der kommer fra os. Selvfølgelig skriver vi kritiske artikler, men det er ikke noget, vi sidder og orkestrerer. Og så sagde han, at han så mange interessante perspektiver i Loud, og om vi kunne tænke os, at Berlingske Media kom med som partner," siger Martin Brandt Larsen og tilføjer, at "mange" andre mediefolk tidligere har tilkendegivet over for ham, at Loud-projektet er interessant i forhold til at undersøge den unge målgruppe.

"Interessen har været der før, han var egentlig bare den første mand til at sige: "Vi vil gerne med ind i butikken," siger han.

Svaret blev ja tak. Metaltrætheden havde indfundet sig hos Loud, og der var brug for nye kræfter. Berllingske Media fik 40 pct., og Radio Diablo, som tidligere havde siddet på lige over 50 pct. af ejerskabet, fik ligeledes 40 pct.

"Det havde været en lang, tung rejse. Så vi havde en meget stor vilje til, at det er okay, at der kommer nye kræfter til og nye øjne på sagerne, og vi har jo også i den sammenhæng erkendt, at det er okay, at der sker noget ledelsesmæssig udskiftning undervejs," siger Martin Brandt Larsen, som selv blev rykket et trin ned i bestyrelsen som næstformand, mens Anders Krab-Johansen indtog formandsposten - et naturligt træk, mener Martin Larsen.

"Det var et vigtigt signal i at sige, at Berlingskes indtræden i Loud var en blåstempling af det projekt, som mange mente var drevet af nogle lokalradiotosser, som ikke har nogen forstand på det. At ejerkredsen var folk med +20 års radioerfaring og med sammenlagt 500.000 lyttere på, det var ikke rigtig i fokus nogen steder. Og jeg har aldrig haft behov for at stille mig op på en kasse og sige "se mig". Jeg havde drivet til at få det i gang, og den opgave var løst. Radioen var tænkt, var vundet, bygget og sat i gang. Videre," siger Martin Brandt Larsen.

Behov for en game changer

Med den nye ejerkonstellation rykkede Martin Brandt Larsen "tre skridt tilbage", som han selv siger, og Berlingske Media tog over og satte kursen fra oktober 2020.

Cirka ni måneder senere, i starten af juli i år, mødtes Martin Brandt Larsen med Anders Krab-Johansen og den sydfynske erhvervsmand Uffe Jeppesen, som havde været med i Kulturradio Danmark som investor fra begyndelsen. Det var et uformelt statusmøde om, hvordan de første ni måneder med Berlingske om bord var gået.

"Det var vel graviditeten, og nu skal der altså fødes," siger Martin Brandt Larsen og fortæller, at de på det møde kom frem til, at situationen omkring lyttertal og gennemslagskraft stadigvæk ikke var holdbar.

"Der skulle fokus på at få programproduktionen ud at virke, og vi drøftede nogle modeller for, hvordan vi kom videre og muligheden for at skabe og udvikle mere programproduktion over hele landet og aktivere ejerpartnernes kompetencer i den forbindelse. Og så selvfølgelig, at den aktuelle situation med lytningen, omdømmet og den fortsat beskedne gennemslagskraft var uholdbar og krævede en form for game changer."

Det var omkring det møde, det stod klart for Martin Brandt Larsen, at Loud-brandet ikke længere stod til at redde.

"Det med, at Loud er svinet så meget til og ødelagt så meget, at det ikke kan lade sig gøre at genrejse det som brand på to et halvt år – det er jeg fuldstændig enig i. Det er Jensens Bøfhus om igen. Hvor lang tid tager det at rejse sig, hvis man har været under så massiv kritik og beskydning – det er en rejse, der er længere, end vi har tid til," siger han.

Sommerferien der fulgte blev i sig selv en game changer. Der indløb anonyme trusler mod radioen og en navngiven medarbejder på Loud, og Joy Mogensen (S) trådte tilbage som kulturminister.

Derefter mødtes Martin Brandt Larsen igen med Anders Krab-Johansen, som havde et forslag med - et forslag, der blev tungen på vægtskålen i forhold til Radio Diablos ejerskab i Loud.

"Anders Krab foreslog, at Simon Andersen (daværende nyhedschef på Berlingske og tidligere nyhedschef på Radio24syv, red.) blev sat ind som programchef, og at Loud skifter navn til 24syv," fortæller Martin Brandt Larsen.

Giver ikke mening at fortsætte

Hvad tænkte du, da han sagde det?

"Jeg tænkte, at det er da okay. Man kan sige, vi står faktuelt et sted, hvor alting er så fastlåst, at det er rigtigt svært at flytte på. Og det var et stort ønske for Berlingske," siger han.

"Men vores budskab var også, at så bevæger det her sig også et sted hen, som er noget helt andet, end det, vi var med til at etablere, derfor giver det nok ikke mening at være med på den videre rejse," siger han og understreger, at han ikke er imod den retning, som Berlingske Media nu lægger for Loud.

"Det var jo Berlingske, der ejede 70 pct. af Radio24syv, og det er Berlingske, der ejer det brand i dag - så vi anerkender fuldt ud, at det nok er en løsning for kanalen for at komme videre. Alle grundtankerne om at nå de unge er stadigvæk meget den præmis, de skal arbejde ud fra, men det kommer til at foregå et andet sted og i et nyt setup, og det er ikke en rejse, vi behøver være med på," siger han og tilføjer, at det også er bedst for radioen, at der ikke er for mange kokke i køkkenet.

Radio Louds sendetilladelse udløber i foråret 2023, om knap to et halvt år, og derfor skal der handles hurtigt, lyder det.

"Hvad der sker derefter, ved vi ikke – men hvis det skal leve, skal der dælme skabes nogle resultater. Jeg har stor respekt for, at Simon Andersen giver den gas, jeg har fuld forståelse for, at Anders Krab kan synes, det er for svært og tungt at arbejde med en stor bestyrelse og for mange meninger og snak frem og tilbage om nogle tanker, der var engang. Så jeg har egentlig fuld respekt for at sige, at man gerne vil have noget arbejdsro, og derfor siger vi, så lad vores veje skilles her i stedet for," siger Martin Brandt Larsen og tilføjer, at han håber, Loud kan stå på sine egne ben, når sendetilladelsen udløber.

"Det var en af grundene til, at Berlingske var den helt rigtige partner – at vi har det fælles mål, at når de fire år er gået, hvis det medie skal stå på egne ben, skal vi sørge for at have skabt et medie, som er så populært, at det kan fungere på en kommerciel præmis. Ikke med statsstøtte eller med en pengemand gemt i skattely et eller andet sted, næh, stå på egne ben i en kommerciel virkelighed," siger han.

Hvordan har du det med, at Loud bliver til 24syv efter alt det, der er gået forud?

"Det har jeg det ok med. Det, der er det mest interessante i det, er, at den relativt lille, vedholdende og hårde kritikerskare af Loud, dem som vedvarende og vedholdende har kæmpet for, at få fremstillet Loud som en katastrofe og fiasko på bekostning af Radio24syv, de har nu fået det, de bad om. De har fået Radio24syv tilbage. De har i hvert fald fået et navn og en mand, der signalerer, at man vil tage alt det bedste og lave mere af det i fremtiden. Så burde kritikken jo forstumme. Så giv et medie det, det fortjener: fred. Fred til at bevise sit værd. Det synes jeg da, Simon Andersen og Anders Krab skal have to et halvt år til," siger han.

Et ærgerligt hængeparti

Udover den nye retning for radioen var den vedvarende kritik af kanalen, som han i mener ofte var "drevet af følelser", "perfid" og "latterliggørende" en del af grunden til, at Radio Diablo frasagde sig sin ejerandel i Kulturradio Danmark.

"Jeg håber, at det jeg bidrager med og bærer ind i de ting, jeg engagerer mig i, bliver forvandlet til positivitet, begejstring og glæde – det er det, jeg har brugt mit professionelle liv til, det er at skabe begejstring og lyst til at gøre en forskel. Når man på et tidspunkt erkender, at det lykkes ikke, hvad skal jeg så gøre der? Så er min energi 10 gange bedre brugti et andet sted," siger han og understreger pointen med et eksempel:

"Hvis du stiller dig op på en scene og spiller en koncert, og publikum jubler og klapper, så er det en fed aften. Men hvis publikum kaster med fadøl og tomater og spytter og slår, og når du kommer ud backstage efter at have afbrudt koncernen utidigt, er der også en, der vil slå dig ned. Er det så ikke okay at sige, jeg tror sgu ikke, jeg skal spille med det band mere. Det er sådan det er," siger Martin Brandt Larsen.

I oktober landede Radio- og tv-nævnets dom over Louds første public service-redegørelse, og her lød der igen kritik af radioen - endda en usædvanlig og særdeles skarp kritik af en række punkter, som ikke levede op til sendetilladelsen. Ét af dem var, at Loud ikke levede op til et krav om at være til stede med journalister fem steder i landet. En kritik, der kan synes paradoksalt i og med, at Loud er ejet af en flok regionale radiostationer, som har til huse uden for hovedstaden.

Det ærgrer da også Martin Brandt Larsen, at det ikke lykkedes at komme i mål med den del, som han mener i høj grad kan tilskrives coronapandemien, som fyldte meget for radioens første seks måneder i luften. Desuden havde Louds bestyrelse ifølge Martin Brandt Larsen en vis ro i begyndelsen i, at Loud havde ca. 13 stillinger på nyhedsredaktionen i Svendborg.

"Det er ikke fordi, det ikke har været i fokus hele tiden, men det blev absolut ikke lettere af de omstændigheder, der har været omkring opstarten. Seks måneder efter, vi gik i luften, overtog Berlingske Media førertrøjen, og i det øjeblik sker der en ny retning i selskabet, og vi træder tre skridt tilbage. Men nu står det blinkende og bøjet i neon, at radioen skal være til stede flere steder i landet, og det er jeg egentlig glad for, for det har jo været meningen fra starten," siger han.

Efter kritikken fra Radio- og tv-nævnet har Berlingske Media valgt at lukke redaktionen i Svendborg og har i stedet planer om at åbne redaktioner i bl.a. Aarhus, Aalborg og Odense.

Har italesat demokratisk problem

Uagtet den kritik, kanalen er blevet underlagt undervejs, og de udfordringer kanalen har og har haft med at få lyttere og gennemslagskraft blandt unge, har rejsen ikke været formålsløs eller ligegyldig - tvært imod, understreger han.

"Vi italesatte en dagsorden, som vi syntes, var vigtig. Altså velproduceret kvalitetsindhold til unge danskere. Det handlede om geografisk udbredelse og en gruppe, der demografisk ikke er nok tilgodeset i det eksisterende medieudbud. Hvis vi ikke havde vundet det udbud, havde jeg kunnet turnere de næste to år med, at vi har et problem i Danmark, som handler om, hvordan vi får unge til at bruge dansk indhold.

"Vi har også været med til at bevise, hvor stort problemet er. Alt andet lige har det vist sig, at uanset hvor meget økonomi, man binder i noget, er der eddermanme lang vej op ad bakke at lave indhold, der fanger unge, og det er et kæmpe problem, vi står med som demokrati," siger han.

Martin Brandt Larsens pegefinger er nået ned til bundet af tidslinjen, der punkt for punkt gennemgår Radio Louds opståen og rejse indtil nu. Måske skal den en dag indgå i en bog, siger han og kigger op med et grin.

"Der var rigtig meget, der lykkedes, og det ved vi godt, os der har været med. Vi ved jo godt, at det var en fuldstændig vild rejse, og en dag kan det være genstand for en bog. Titlen er jo givet: "Danmarkshistoriens største medieskandale" Det er jo det, der bliver sagt," siger han.

Er der noget rigtigt i det?

"Nej, men det er da en god titel til en bestseller."