MediaWatch

Poul Madsen bliver vært på daglig nyhedspodcast på Podimo

Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet er fra i dag vært på en daglig nyhedspodcast på betalingsplatformen Podimo.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Efter meget kort betænkningstid er Poul Madsen rykket tilbage til den publicistiske verden og er fra 2. august at finde på podcastplatformen Podimo som vært for nyhedspodcasten "På forsiden". Det skriver Journalisten på baggrund af en pressemeddelelse fra Podimo.

Den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet får selskab af to gæster i studiet, og sammen vil de give et nyhedsoverblik på omkring 30 minutter, skriver Poul Madsen i et tweet om sit nye job.

Poul Madsen tog i marts afsked med rollen som chefredaktør på Ekstra Bladet efter mere end et årti i avisens top. Da MediaWatch talte med den afgående chefredaktør i marts lød det, at han kunne forestille sig at bruge sin tid på bl.a. bog-idéer, udvikling af tv-koncepter samt foredrag.

Første episode af "På forsiden" bliver tilgængelig på Podimo klokken 15 i dag.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Bornholms Tidende er sendt ud i spare- og fyringsrunde, DR's dramachef blev afskediget, og Louds nye programdirektør varslede store forandringer for den unge radio. Få overblikket over en travl uge i den danske mediebranche.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs