MediaWatch

Q&co stiller skarpt på corona-dækning, medieøkonomi og nye pressemødetider

Mød bl.a. tidligere programchef Mads Brügger, når dækningen af coronakrisen sættes til debat i ugens mediemagasin. Hør også om de økonomiske konsekvenser for mediebranchen og om pressemødets nye rolle. Altsammen bestyret af vært Henrik Qvortrup.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard/Watch Medier

Mediemagasinet Q&co sætter i denne uge fokus på både den økonomiske og journalistiske betydning af coronakrisen.

Lige som i sidste uge er vært Henrik Qvortrup gået i studiet uden en gæstevært for at sætte ugens højaktuelle medietemaer til debat.

Vil du springe frem til ét bestemt emne? Spol frem til:

00:02:18 Corona-krisen påvirker også medierne økonomisk – Jesper Rosener, direktør i Jysk Fynske Medier
00:17:36 Tv-producenterne: Det kan blive blødrødt – Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen
00:24:56 Hold igen med de kritiske corona-spørgsmål – professor Michael B. Klitgaard
00:44:28 Medierne skal ikke være mundstykke for magterne – journalist Mads Brügger
00:54:44 Corona-pressemøder er næsten blevet et show – journalist Brian Weichardt, Ekstra Bladet

I programmet kan du bl.a. høre, hvorfor professor Michael Klitgaard mener, at medierne skal holde igen med kritiske spørgsmål, og hvorfor tidligere programchef på Radio24syv Mads Brügger mener det modsatte.

Flere ser samtidig sorte skyer i horisonten for mediebranchen som en konsekvens af de omfattende tiltag, myndighederne griber til i bekæmpelsen af coronasmitte. Til at kaste lys over den problematik medvirker Jesper Rosener, topchef i Jysk Fynske Medier, og Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen.

Endelig bliver pressemødets nye rolle vendt i selskab med Ekstra Bladets politiske journalist Brian Weichardt som førstehåndsvidne efter regeringens oprustning på den kommunikationskanal.

Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.

mediawatch-app2.jpg

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere