DEBAT | Den 21. og 22. januar hylder vi igen lokaljournalistikken i Danmark ved den tiende Spadestikskonference. Her uddeler vi også Spadestiksprisen på 100.000 kroner til journalister, som har udført fremragende kritisk undersøgende journalistik til gavn for borgerne i de lokalsamfund, som deres medier dækker.

Optakten har ikke været den bedste med massive besparelser og fyringsrunder på medierne sidste år, men vi kan konstatere, at rygterne om lokaljournalistikkens død er stærkt overdrevne.

Fra lokale og regionale medier i hele landet er 31 projekter indstillet til Spadestiksprisen. Da vi uddelte prisen første gang i 2004, var der 18 indstillinger.

Flere forhindringer

Når vi ser på udviklingen i antallet af indstillinger frem til i dag, er fremgangen især sket inden for de seneste fem år. Det er også en periode, hvor tilbagegang i annonce- og abonnementsindtægter har sat sig fast øverst på dagsordenen for lokale medier landet over, og hvor vilkårene for at drive kritisk undersøgende journalistik i al fald ikke er blevet bedre. Flere hundrede redaktionelle stillinger er nedlagt, mange journalister er fyret, og færre journalister producerer nu flere artikler, tv- og radioindslag end for 20 år siden, da grundstenen til Spadestiksprisen blev lagt.

Oveni er offentlighedsloven, som er et vigtigt værktøj i den undersøgende journalistik, forringet, og myndighederne gemmer sig i stigende grad bag en mur af kommunikationsfolk.

Så når der alligevel er masser af eksempler på kritisk undersøgende lokaljournalistik i disse år, skyldes det især de mange journalister, der holder fast i, at den magtkritiske journalistik er en kerneopgave for den frie presse. Og de fortjener opbakning og anerkendelse.

Der mangler jo ikke priser i mediebranchen, som er kendt for at hylde sig selv i et omfang, der sagtens matcher musik- og filmindustrien. Men det hører til sjældenhederne, at journalister fra landets små redaktioner får fat i de store priser som Cavlingprisen. I nyere tid er det sket fire gange. Og Foreningen for Undersøgende Journalistik uddeler også typisk sine priser til journalister fra landets største redaktioner.

Piber ikke

Vi har med Et Spadestik Dybere og Spadestikspriserne skabt et fællesskab for journalister, der arbejder under mere beskedne forhold end Jyllands-Postens Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl, som helt fortjent forleden blev belønnet med Cavlingprisen, efter at de i det meste af et år ikke har haft andre opgaver end at grave i sundhedssystemets svigt af kvinder med kræft.

Vi piber ikke over vilkårene, men de er anderledes, og vi ser aldrig projekter på Spadestikskonferencen, som er blevet til på baggrund af to journalisters dedikerede og uforstyrrede indsats gennem mange måneder.

Spadestikskonferencerne er lige dele kollegial anerkendelse og deling af viden. Vi tror på, at det inspirerer at møde kolleger, som har gjort noget fantastisk under vilkår, der liger dem, man selv har.

Gennem årene er Spadestiksprisen vundet af journalister fra alle medietyper – flest gange af journalister fra avisredaktioner, to gange har tv vundet, og en enkelt gang er prisen gået til radio.

Ideen om "mini-gräv"

De senere år har vi mærket en stigende interesse fra de regionale tv-stationers journalister. De deltager i stort antal på konferencerne, og de indsender rigtig mange bidrag til bedømmelse. Denne gang står de bag halvdelen af indstillingerne.

Hvis det er et udtryk for, at de licens-/skattefinansierede tv-stationer ser det som en forpligtelse at udøve mere kritisk undersøgende journalistik, lover det godt for fremtiden.

Hvis der er grund til bekymring, skyldes det situationen for de private medier. Det er langt fra alle aviser, som deltager hverken på konferencen eller med bidrag til konkurrencen om priserne. Faktisk kan feltet snævres ind til Jydskevestkysten, Nordjyske Medier, Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis. Det kunne tyde på, at der trods alt skal en vis størrelse til at lave undersøgende journalistik. Men i år gør Bornholms Tidende den fordom til skamme med et projekt, der er blandt de nominerede til Spadestiksprisen.  

Og det er helt i Spadestiks ånd. Vi er stærkt inspireret af Nils Hanson, tidligere redaktør for svensk tv’s undersøgende magasin Uppdrag Granskning og ophavsmand til ideen om mini-gräv, altså små graveprojekter i hverdagen. Nils Hanson har engang sagt: "Alle kan grave - alle som virkelig vil grave".