Sådan holder MediaWatch dig opdateret mellem jul og nytår

Julen står for døren og det betyder, at MediaWatch udkommer lidt anderledes de kommende dage – læs her hvordan.
Foto: Watch Medier
Foto: Watch Medier
AF REDAKTIONEN

Kære læser,

Nye taleradioer er kommet til verden, podcast- og streamingmarkedet så et boom, mens lokalmedier blev beskåret og så besparelser for at holde hovedet oven vande. Ændringer blev gennemført og flere varslet i vores allesammens Danmarks Radio, og en ny tv-konflikt blussede op, som branchen endnu ikke kender konsekvenserne af.

Ja, 2019 har været et begivenhedsrigt år i mediebranchen. Og der er ingen tvivl om, at vi går et spændende 2020 i møde, som vi ser frem til at dække her på redaktionen. Men inden vi når så langt; lidt praktisk information:

Frem til nytår udkommer MediaWatch en anelse anderledes, men vi vil som sædvanligt lægge os i selen, det bedste vi har lært, for at holde læserne opdateret på nyhedsfronten.

D. 23., 27. og 30. december udkommer MediaWatch med et enkelt dagligt nyhedsbrev, der udsendes kl. 10.

Juleaftensdag, 1. og 2. juledag samt nytårsaftensdag - d. 24., 25., 26. og 31. december - holder de daglige nyhedsbreve pause og udsendes ikke.

Tirsdag d. 2. januar 2020 er vi tilbage for fuld kraft.

Tak fordi I læste med i 2019 – vi glæder os til et nyt, spændende medieår i 2020!

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår,

MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også