Radio4 henter morgenvært med DR-erfaring

Den kommende FM4-radiokanal sætter navn på én af de fire værter, der skal tegne morgenfladen fra 1. november.
Kasper Harboe. | Foto: PR/Radio4
Kasper Harboe. | Foto: PR/Radio4

Kasper Harboe, der bl.a. har værtserfaring fra "Formiddag på 4'eren" på P4, bliver en del af Radio4's morgenværtshold. Det skriver radiokanalen i en pressemeddelelse.

Radio4 sender første gang 1. november, når kanalen overtager FM4-sendetilladelsen, som Radio24syv indtil da sender på. Kasper Harboe, der også tidligere har været vært på "Ausfahrt" på DR2, bliver én af fire morgenværter på kanalen.

"Kasper Harboe bliver en af vores mest garvede værter. Han kender lytterne – og de kender ham. De evner og den erfaring, han besidder, er uvurderlig, når man går i luften med en helt ny radiostation," siger Tina Kragelund, nyheds- og aktualitetschef hos Radio4, i meddelelsen.

Radio4 vil sende morgenradio fra Aarhus, som også bliver kanalens primære hjemsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også