FOA henter ny pressechef hos 3F

Fra årsskiftet får fagforeningen FOA ny pressechef, der kommer fra en tilsvarende stilling hos fagforbundet 3F.
FOA får ny pressechef | Foto: Loftlund Olivia/Ritzau Scanpix
FOA får ny pressechef | Foto: Loftlund Olivia/Ritzau Scanpix

Efter to og et halvt år som pressechef i fagforbundet 3F stopper Klaus Lange for at tiltræde i et tilsvarende job hos fagforeningen FOA. Det skriver han selv på Linkedin.

Skiftet sker fra begyndelsen af det nye år, og Klaus Lange vender på den måde tilbage til en arbejdsplads, hvor han som journalist og pressemedarbejder også havde sin gang fra 2014 til 2017.

"Jeg kommer til at savne de gode kollegaer i 3F. De seneste år har vi opbygget en stærk og proaktiv presseindsats, og jeg er stolt af den afdeling, der er vokset frem," skriver Klaus Lange på Linkedin.

Klaus Lange har tidligere arbejdet som kommunikationschef hos Socialpædagogernes Landsforbund og som journalist på avisen.dk og Metroxpress.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også