Google opsiger samarbejde med dansk bureau

Den danske del af kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese mister Google på kundelisten, efter techkoncernen har valgt at stoppe samarbejdet.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere års samarbejde mellem Google og den danske afdeling af kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese er nu afsluttet, efter at den amerikanske tech-koncern har opsagt samarbejdet. Det skriver Dansk Markedsføring.

Opsigelsen er bekræftet af bureauets nordiske koncernchef, Karne Lykkebo, over for Kampanje, men det fremgår ikke, hvornår samarbejdet afsluttes, ligesom at hun heller ikke oplyser årsagen.

Ifølge Dansk Markedsføring vil Google heller ikke kommentere grunden til det ophørte samarbejde.

"Google samarbejder med flere bureauer på tværs af Norden. Men vi giver ikke løbende kommentarer på hvilke bureauer vi begynder og afslutter et samarbejde med," siger Mark Jansen, Googles PR-chef i Nordeuropa, til Kampanje.

Google har indtil nu været kunde hos Geelmuyden Kieses danske afdeling, men ikke hos bureauets svenske og norske afdeling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også