Coronedlukningerne er gået hårdt ud over de mange forfattere, der primært lever af at holde foredrag, oplæsninger og skrivekurser, skriver Politiken, der bl.a. har talt med næstformand i Dansk Forfatterforening, Anne Sofie Hammer.
Og mens forfatterne nederst i bøgernes fødekæde har haft to svære år, fremlægger forlagene i disse uger pæne vækstrater i årsregnskaberne, idet folk har læst flere bøger end normalt under corona, skriver avisen.
En af de ramte er forfatter Peter Adolphsen, der udgav sin seneste bog i marts 2020 under den første nedlukning:
"Normalt ville jeg have været ude ved 10, 20, 40 arrangementer, men det blev kun til et par stykker ved genåbningen," siger han til Politiken.
Dansk Forfatterforening forventer ifølge avisen, at forfatternes indtjening snart bliver normal igen.
Danske forlag udgiver digitale titler i hele verden
Gyldendal løfter omsætning og kommer ud af 2021 med forbedret resultat