Nyt sponsorat vil fremme læseklubber og litteraturoplevelser

Fonden DBK, der er et knudepunkt på distributionssiden i forlagsbranchen, afsætter 500.000 kr. til at støtte nye initiativer, der skal få læselysten til at boble.
Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix/
Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix/

Bogmesser, læseklubber, forfattermøder og andre events er blevet en etableret del litteraturverdenen - og forlagenes forretning.

Den udvikling vil Fonden DBK skubbe på med et nyt litteratursponsorat på 500.000 kr., skriver selskabet i en pressemeddelelse. Pengene skal uddeles til projekter, der gøder den kollektive læselyst og litteraturgejst og dermed også understøtter bogbranchen.

”Hos DBK mener vi, at det er vigtigt at læse. Vi tror på, at vi bliver klogere, mere fantasifulde, bedre til at danne indre billeder, bedre til at fordybe os og bedre til at forstå vores medmennesker, når vi læser. Gennem fondens uddelinger ønsker vi at støtte nye og kreative litterære tiltag i bogbranchen, der vil fremme læselysten hos både børn og voksne. Det synes vi er vigtigt,” siger Fonden DBK’s formand, Hans Peter Nordstrøm Nissen, i meddelelsen.

Sponsoratet er på i alt 500.000 kr. årligt, der uddeles i to ansøgsningsrunder. Støtten kan søges af både virksomheder, organisationer og private. Den første runde har  deadline for ansøgninger den 1. oktober, og første uddelinger offentliggøres på Bogforum 15. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også