Berlingske relancerer business-tillæg

Berlingskes business-tillæg er blevet “fornyet” og får faste globale sider samt nye daglige temaer.
MediaWatch

I sidste uge blev Business.dk relanceret, og nu er turen kommet til Berlingskes daglige business-tillæg, der får tilført daglige globale sider om nye markeder, tendenser og økonomiske rammevilkår.

Nøgletal, valutakurser og investorinformation bringes desuden i en mere overskuelig form, skriver avisens erhvervsredaktør Linda Overgaard, som også har introduceret et nyt ugentligt tema om finans. De øvrige temaer er Digital, Karriere, Detailhandel, Media og Privatøkonomi.

Ændringerne i avisens erhvervstillæg sker som et led i omlægningen af koncernens businessstof, hvor avisens Business-sektion skal kunne “noget særligt i det nye medieudbud”, skriver erhvervsredaktør Linda Overgaard med henvisning til, at Berlingskes business-stof udover at udkomme på diverse medieplatforme også indgår i en aftale med TV 2 Finans og Radio 24syv, som Berlingske er medejer af.

Strategien adskiller sig fra Børsens og Jyllands-Postens strategi, der begge har fravalgt samarbejde med TV 2 Finans for blandt andet at sikre betalingsvilligheden for deres indhold, fordi det kun er tilgængeligt via avisernes egne distributionskanaler.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også