Tal-kludder bag JP-forside

Fejltolkning af tal medførte, at Jyllands-Posten drog konklusioner på et for spinkelt grundlag i dagens forsidehistorie.
MediaWatch

På forsiden af Jyllands-Posten i dag, kan man læse en historie om, at hver tredje kvinde på kontanthjælp ikke vil have et arbejde. Men den historie er der ikke helt hold i, hvis man kigger på tallene bag udmeldingen.

Jyllands-Posten citerer en undersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor 15.000 personer er blevet adspurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet. Her udleder Jyllands-Posten at 33,9 pct. at kvinderne slet ikke er interesserede i at have et arbejde.

Men humlen består i, at det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret, at de ikke søger arbejde, kommer dermed ned på omkring 40. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på omkring 10 pct., og det reelle antal kan derfor være variere mellem 23 og 43 pct.

Hos Danmarks Statistik er man ked af sagen.

”Ritzau tog den op, og det er jo kommet hele vejen rundt i mediebilledet. Man kører en meget kraftig historie på et meget tyndt grundlag. Vi havde aldrig publiceret det der. Så jeg er naturligvis rigtig ked af, at man har fået det til at fremgå som noget, der er kørt i Danmarks Statistik. Med en enkelt henvendelse til os kunne man nok have undgået denne misforståelse," siger kommunikationschef for Danmarks Statistik, Carsten Ulrik Zangenberg, til Journalisten.dk.

Det er ikke længe siden, at Politiken også bragte en forsidehistorie, der var baseret op fejlfortolkede tal, og som avisen derfor måtte vinkle om.

Danmarks Statistik vil nu lægge guidelines på sin hjemmeside, der forklarer, hvad man kan og ikke kan bruge deres tal til.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også